Grundlæggende for et godt gymnasieliv er, at du som elev trives både fysisk, psykisk og fagligt.
At du føler dig tryg, som et del af et fællesskab og ved, hvor du kan få hjælp, hvis du har det svært enten fagligt, fysisk eller psykisk.
På Gammel Hellerup Gymnasium mener vi, at alle elever på hver deres måde har et stort potentiale for at trives godt og udvikle sig, hvis de bliver mødt og bakket op i det de er og kan.
Elevernes trivsel er et vigtigt fokuspunkt på GHG, og noget vi arbejder med på mange forskellige måder.
Herunder kan du læse om de forskellige indsatser og fokuspunkter, der skaber rammer om elevernes sundhed og trivsel på GHG.