DET BEGYNDER MED GRÆKERNE OG ROMERNE

Betegnelsen gymnasium har vi fra latin som igen har det fra det græske ord gymnasion der betyder idrætsplads og verbet gymnazein der kan oversættes med: træne, øve sig. I den græske forståelse er det pudsigt at tænke på, at verbet mere konkret betyder at ”udføre legemsøvelser nøgen”.

Vore dages gymnasiale uddannelser har således udspring i antikken – altså grækerne og romerne – men de har over en periode på mere end 3000 år gennemgået en udvikling fra primært at træne kroppen og som sidegevinst styrke hjernen – jf. udtrykket: Mens sana in corpore sano fra, der betyder ‘en sund sjæl i et sundt legeme’ – til med tiden at fokusere på træning af hjernefunktioner, og udviklingen har også ændret gymnasiet fra en skole udelukkende for drenge til en kønsblandet skole og en uddannelse som hele tiden tilstræber at afspejle sin tids menneske- og samfundssyn.

Latin og -realskoler

Latinskolen er den ældste skoleform. Her blev eleverne forberedt til studentereksamen med vægten lagt på kristendomskundskab og klassisk dannelse.  Latinskolerne eksisterede fra reformationen i 1536 og til 1903 og de havde deres rødder i de kirke-, katedral og klosterskoler som fandtes i den katolske periode. Pensum i latinskolerne var kristen litteratur og dele af den klassiske kultur (grammatik, retorik, dialektik, aritmetik, geometri, musik og astronomi) og formålet var primært at uddanne præster. Finansieringen af skolerne foregik dels i form af tiende, dels i form af elevernes ret til at tigge. Eleverne fungerede i deres skoleforløb som hjælpere ved gudstjenesterne.

Over tid blev forskellige reformer ført igennem, så latinskolernes antal blev reduceret og nye fag kom til (geografi, historie) og krav i matematik og filosofi skærpedes – og faget dansk gjorde sit indtog! Oplysningstidens indvirkning på skolernes pensum slog langsomt men sikkert igennem selv under den oplyste enevælde. I enevældens sidste fase blev indholdet i pensum tonet mere i humanistisk retning med det formål at forberede unge drenge til universitet for at sikre staten dygtige embedsmænd. Nu blev undervisningen varetaget af faglærere og nye fag som tysk, fransk og naturlære kom til – en verden uden for kongeriget nødvendiggjorde fagforøgelsen og den anderledes vægt på fagene.

Medens latinskolen i hele perioden havde undervist eleverne, så de kunne aflægge studentereksamen på universitetet, flyttede denne eksamen i 1850 til latinskolen. Der blev samtidig tale om en deling mellem sproglig/historisk og matematisk/naturvidenskabelig linje – en konsekvens af de krav omverdenen stillede til den specialiserede arbejdskraft i en politisk, økonomisk og teknologisk brydningstid. Denne brydningstid var også vidne til kritik af latinskolen: Latin og græsk fylder for meget. Eleverne (kun drenge) kommer fra en snæver social klasse (de velstående). Og skolen er lukket land for piger (som må skaffe sig kundskaber i hjemmet/privat).

Afskaffelse af latinskolerne

Denne kritik førte i 1903 til afskaffelsen af latinskolen til fordel for en fireårig mellemskole og et treårigt gymnasium for både drenge og piger – med evnerne! Så kun en meget lille del af en ungdomsårgang kom gennem nåleøjet (ca. 3% og hovedsagelig drenge fra de højere sociale lag).

Den lange vej fra grækerne og romerne bringer os frem til historien om Gammel Hellerup Gymnasium (GHG), som grundlægges i 1894. Her bliver kun optaget drenge, hvilket med få undtagelser er situationen frem til 1957.

Ovenfor ses en af landets mest kendte latinskoler – Metropolitanskolen – beliggende tæt på Københavns Domkirke og Universitetet. Skolen spiller en central rolle i Hans Scherfigs kritiske og satiriske portræt af gymnasieskolen i romanen ”Det forsømte Foraar” – en roman mange årgange studenter har læst i faget dansk.

På billedet ovenfor ses realskoledrenge på Frederikkevej i ca. 1910.

En svær begyndelse

Ved stiftelsen af Gammel Hellerup Gymnasium i 1894 var skolen en privatdrevet skole. Bestyrelsesformand var Vilhelm H. Bornebusch. Tiden frem til 1919 var en svær periode, hvor det var vanskeligt at skaffe midler til at drive skolen. Fx fik skolen i 1906 1500 kr i tilskud fra Gentofte Kommunalbestyrelse og 200 kr fra Københavns Amt. Skolens samlede budget var dette år 27.000 kr. Det var altså temmelig store summer, der skulle hentes fra de betalende elevers forældre. I 1900 var der 85 elever på skolen – i 1904 var dette tal steget til 188, ikke mindst pga. tilstrømingen af nye beboere til Strandvejsområdet. Men flere gange var skolen ved at gå fallit. I 1905 har skolen fx ikke fået betalt for det forbrugte kul og Kulkompagniet udpanter skolen ved fogedens hjælp: Man henter 12 skoleborde, som først bliver bragt tilbage, da pengene er betalt.

I 1907 havde skolen fire fuldtidsansatte lærere og den 11. april dette år er det på et betyrelsesmøde alvorligt på tale at sammenlægge skolen med Plockross skole (det nuværende Øregård). Sammenlægningen bliver dog ikke til noget.

I 1919 Indgås der forlig mellem de storkøbenhavnske kommuner og staten, hvilket betyder faste årlige tilskud til gymnasierne. Gammel Hellerup Gymnasium bliver statsgymnasium og rektor er herefter statstjenestemand.

Gymnasiets navn

Ved stiftelsen hed gymnasiet Hellerup Realskole. I 1903 kom den til at hedde Hellerup Real- og Latinskole – fordi der nu var det, vi forstår ved gymnasium på skolen. Da der i samtiden blev stiftet en anden “Hellerup Realskole” for piger fik skolen i 1919 sit nuværende navn: Gammel Hellerup Gymnasium. På trods af, at skolen kun var 25 år gammel, ville man altså gerne vise, at man havde været med længe.

Her kan du finde flere billeder fra skolens første tid. Du skal skrive Gammel Hellerup Gymnasium i søgefeltet på siden.