Intern Masterclass

 – Kreativitet i medieproduktion: Film og podcast

 I denne MasterClass får du en introduktion til den kreative proces i udviklingen af reklamefilm og podcasts, Vi ser bl.a. på hvilke muligheder der er inden for mediet, og hvordan du finder den rigtige genrer og vinkel i forhold til emne og målgruppe.

Masterclassen vil både være teoretisk og praktisk, og du får selv lov til at prøve kræfter med den kreative udviklingsproces og lave to færdige produkter (en lille reklamefilm og en podcast). Derfor vil der også være lidt forberedelse og hjemmearbejde.

Kreativitet og medieproduktion

I dag kan mange lave mindre film lynhurtigt på telefonen eller computeren. Teknikken er efterhånden blevet så god og intuitiv, at de fleste har prøvet at klippe en film sammen og lægge noget ud på et socialt medie. At lave gode film og kampagner handler derfor i dag mest om den kreative proces, og få ideer der, fortæller historier eller leverer budskaber på nye og kreative måder. På samme måde handler en god podcast ikke så meget om at have særlige talenter inden for klipning og lydproduktion. Selvfølgelig skal lyden være på plads, men det der kendetegner de gode podcasts er en god forståelse for mediet og den kreative udvikling af et emne, koncept og tilrettelæggelse, der taler til den ønskede målgruppe og dækker et behov.

I Masterclassen vil to af undervisningsgangene have fokus på film og fire af undervisningsgangene vil have fokus på podcasts.

Praktisk info

Fag der indgår: Kommunikation, journalistik, mediefag

Forudsætninger: Du behøver ikke have nogle faglige forudsætninger. Det kan være en fordel, hvis du har prøvet alt klippe film og evt. lyd før, men ikke en forudsætning, da du fåe en introduktion som forberedelse til kurset. Du skal dog have en computer med minimum klippe programmerne iMovie og Garageband eller tilsvarende og en telefon med appen Memo (til optagelse af lyd) eller tilsvarende. Kig forbi Sanne og spørg, hvis du er i tvivl.

Undervisningsform: Inspirationsoplæg, film og lydklip blandet med øvelser og lidt hjemmearbejde

Undervisere: Peter Larsen fra Donna Media (https://vimeo.com/donnamedia) og Sanne Arvin

Tid: 15.30 – 17 på følgende seks tirsdage og en mandag: 10.10, 24.10, 31.10, 7.10, 14.10, 20.10 og 21.10

Tilmelding: sba@ghg.dk

Sted: Mødelokale 1 på Gammel Hellerup Gymnasium

 

 

 

 

Vidste du, at GHG kun er 5 min. gang fra Hellerup St. og 10 min. på cykel fra Østerbro og Nordvest?