Kategori: Uncategorized

Vi har ingen ledige pladser i 1.g 2022.

Vi forventer tidligst at få eventuelt ledige pladser, når grundforløbet starter i november. 
 

I går blev der afholdt en flot åbning af udstillingen ’ MYSTERIET OM GRAVEN’ på Kroppedal Museum. En udstilling 75 elever fra Gammel Hellerup Gymnasium har været dybt involveret i.

Se en flot video om forløbet her. Videoen er lavet af Aleyna Sara Yildiran, Angelina San Martin Matthiesen, Grace-Leticia Yapo Assi, Kornelius Juul Frisdahl og Sebastian Krener Balling. Det er Sebastian, der har stået bag kameraet og har klippet filmen

Astrid Wied og Emilie Jess-Jacobsen fra 2.w åbnede udstillingen sammen medmuseumschef Mads Thernøe. Pigerne fortalte meget flot om elevernes involvering i udstillingen og hele forløbet og samarbejdet. Både med Statens Naturhistoriske Museum og Kroppedal Museum En særlig tak til Biotek-lærer og lektor Bo Kildeager, der har været primus motor bag hele samarbejdet.

Elever laver grundforskning

Tre biotek klasser fra GHG indgået i et professionelt forsknings- og formidlingssamarbejde med de to museer. På Statens Naturhistoriske Museum har de undersøgt læderlåget på en urne fra bronzealderen, og de har nu produceret plakaterne til udstillingen om urnegraven på Kroppedal Museum.

”Det er utroligt sjældent, at man finder velbevaret organisk materiale fra bronzealderen. Og vi har endda fået lov til at undersøge læderlåget fra en urnegrav med en helt ny forskningsmetode kaldet protein-fingeraftryksmetoden. Vi ledte efter proteinet kollagen for at finde ud af, hvilket dyr læderet stammer fra.” Sådan fortæller Emilie Jess-Jacobsen, der går i 1.w. på Gammel Hellerup Gymnasium.

Urnegraven stammer fra yngre bronzealder, og den indeholdt resterne af en ung kvinde og et nyfødt barn. En tragisk historie om en fødsel, der endte helt galt. I urnen lå de dødes brændte knogler og bronzesmykker, og det hele var dækket af et læderlåg.

Det er lektor og amatørarkæolog Bo Kildeager, der har fået idéen til samarbejdet mellem Gammel Hellerup Gymnasium og de to museer, Statens Naturhistoriske Museum og Kroppedal Museum.

”Vi var så heldige at mine bioteknologielever har fået lov til at lege med museerne. Eleverne har prøvet at arbejde som forskere, de har fået kendskab til en ny metode, og nu bliver deres postere om projektet udstillet sammen med urnen,” siger Bo Kildeager.

Statens Naturhistoriske Museum, Københavns Universitet, driver projekt Next Generation Lab, som inviterer gymnasieelever med ind i museets forskning i arkæologi med fokus på middelalder og renæssance.

”Sjældent materiale, som dette læder fra bronzealderen, indgår normalt kun i professionel forskning, så det er helt unikt, at vi har haft mulighed for at invitere elever til at arbejde med det,” siger Luise Ørsted Brandt, som leder citizen science-projektet og til daglig arbejder som lektor på Globe instituttet på Københavns Universitet.

”Jeg synes, det er fantastisk at kunne videregive min interesse for forhistorien og det tværfaglige felt, som vi arbejder med, ved at gøre eleverne til direkte medskabere af ny viden om deres egen forhistorie,” siger Luise Ørsted Brandt.

Indblik i konserveringsmetoder

De 75 gymnasielever er kommet helt tæt på arkæologernes og konservatorernes arbejde. De har fået en introduktion til konserveringsværkstedet på Kroppedal Museum, og de har set en aktuel udgravning i Glostrup. Nu er de så ved at lægge sidste hånd på deres postere til den kommende udstilling.

”Vi har skrevet om, hvorfor fundet af urnen og læderlåget er vigtigt, og så fortæller vi historien om den unge pige, der døde i barselssengen, og barnet der også døde. Vi fortæller om de fine gaver, de fik med i graven, det virker ret godt på museumsgæsterne,” fortæller Astrid Wied Christiansen, der går i 1.w. på Gammel Hellerup Gymnasium.

Resultatet af samarbejdet mellem de to museer og Gammel Hellerup Gymnasium kan opleves på Kroppedal Museum fra den 19. maj

FAKTA

Om Statens Naturhistoriske Museum

Statens Naturhistoriske Museum er nationalmuseum for naturhistorien i Danmark. Museet er beliggende i hjørnet af Botanisk Have og består også af Zoologisk Museum på Østerbro.

Museet har ansvaret for forvaltningen af de nationale naturhistoriske samlinger og den tilknyttede forskning og formidling. Samlingerne omfatter cirka 14 millioner genstande indsamlet gennem 400 år, og indgår i mange internationale forskningsprojekter.

Alle kan hjælpe med at forske i den danske natur på Statens Naturhistoriske Museum. Her inviterer museets Citizen Science-projekter alle til at hjælpe med at forske inden for forskellige emner.

Om Kroppedal Museum

Kroppedal Museum giver dig hele historien om Vestegnen: Fra dengang de første mennesker i oldtiden slog sig ned i området til nyere tiders forstadssamfund.

Vi er et Vestegnsmuseum, der formidler viden om astronomihistorie og vikingetiden. Her kan du lære om den berømte danske astronom Ole Rømer, der berigede naturvidenskaben med sin epokegørende opdagelse af ”lysets tøven”. Du kan også se vikingeudstillingen ”Hver dag er en kamp” og gå en tur på den 100 meter lange Vikingebro over Store Vejleådal. Vi ligger ved Vestskoven, så det er oplagt at kombinere et museumsbesøg med en skovtur.

Adresse

Kroppedal Museum

Kroppedals Allé 3

2630 Taastrup

I weekendens Berlingske kommer unge, alkoholkultur og gymnasier til debat med udgangspunkt i Gammel Hellerup Gymnasium. Det er en GHG’er, der har startet debatten med et debatindlæg om sidste weekends ’After Galla’. Unge og alkoholkultur er noget, der i den grad også er løbende til debat internt på GHG. Både i ledelsen, blandt lærerne og eleverne.

Vi synes, indlægget er både relevant og modigt. Unge og alkohol var hovedtemaet ved seneste elevrådsdag, vi prøver løbende nye tiltag til vores fester, hvor vi søger at begrænse elevernes indtag af alkohol. Senest med spisning på skolen inden vores 3.g’ere dansede lanciers, så de ikke kommer direkte fra et såkaldt ’warm’ med hård sprut. Vi har haft alkoholmeter til en fest, hvor man kunne få reduceret billetprisen ved en lav promille og meget andet. Læs evt. mere her 

Alligevel kan forbruget af alkohol opleves som for meget og ekskluderende for unge, der ikke ønsker at drikke. Den debat skal vi fortsætte og tage alvorligt. Fællesskaber skal ikke baseres på, om man drikker alkohol eller ej, og vi skal tale om de unges sundhed.

Omvendt oplever vi også, at nogle unge føler, de altid bliver udskammet og censureret i deres måde at være unge og feste på. Selvom danskere har mange kedelige rekorder i forhold til indtaget af alkohol, viser en rapport fra Sundhedsstyrelsen at danske unge drikker mindre i dag end tidligere generationer. Vi har altså ikke at gøre med en særlig drikfældig ungdomsgeneration, men med en gennemgribende samfundsproblematik.

Vi mener dialog og debat er vejen frem. Har man holdninger, input og kommentarer tager vi derfor imod dem med stor lydhørhed og interesse. Man er altid velkommen til at kontakte skolen direkte på adm@ghg.dk / Tlf: 45 11 51 51.

Vi i er i en positiv dialog med skribenten og har fået lov til at bringer indholdet af debatindlægget her, og efterfølgende kan man læse skolens svar.

Skolerne fremmer indirekte alkoholkulturen

Af Frederik Benjamin Kampen Lønborg

Mit navn er Frederik, jeg går i 1.G på Gammel Hellerup Gymnasium og jeg er 16 år. Jeg drikker ikke, jeg ryger ikke, jeg er ikke forbruger af rusmidler og det har jeg heller aldrig været. Jeg skiller mig en del ud på det punkt i forhold til mange andre jævnaldrende.

Denne artikel handler ikke så meget om de unges kultur og deres tilgang til den slags ting, men nærmere hvordan den bliver understøttet af forskellige aktører, inklusive skolen. Her i fredags (29. april) var der gallafest på skolen. Den var længe ventet, og nu var den endelig kommet. Mange købte billetter den dag, de blev sat til salg, men jeg gjorde ikke.

Det var forskelligt, hvad de tre årgange fik ud af at købe billetten. 1.G’erne og 2.G’erne kom til en ”aftergalla” som startede 22.30. 3.G’erne derimod kom til en ordentlig galla med middag og dans og til ”aftergalla”. ”Aftergallaen” gik ud på at man skulle møde op 22.30 ved Klampenborgs Galopbane og det sluttede klokken 04.00 om natten. Men det fede ved det (set i de unges øjne) var, at der var fri bar. Alt den alkohol, de kunne tænkte sig, kunne de få.

Der var også et dansegulv, men det var ikke så meget det, billetten gik til. Billetten kostede imellem 550 og 600 kroner. Det er virkelig dyrt. Så det, man egentlig betalte til som 1.- og 2.G’er, var gratis alkohol. Ikke at komme til en fed fest med vennerne, men gratis alkohol – og i uendelige mængder.

Denne galla blev ikke direkte arrangeret af skolens ledelse, men af et såkaldt gallaudvalg, som vi har på skolen. Gallaudvalget består dels af nogle lærere, dels af frivillige elever, som har lyst til at planlægge årets gallafest. De fandt frem til, at hvis man vil til aftergalla, skulle man betale imellem 550 og 600 kroner.

Det er jo ikke så meget en fest, som det er en stor omgang druk. Og det er et udvalg på skolen, der tilbyder dette. Et udvalg på SKOLEN. Det er det kritisable ved denne situation. Det er dog ikke skolens ledelse, der har besluttet, hvor og hvordan aftergallaen skal foregå, men det er et udvalg, lavet af skolen, som skal stå for at lave gallafesten, inklusive aftergallaen – eller nærmere ”galladrukket”. Og skolens ledelse har været fuldt informeret om aftergalla-arrangementet.

Det er jo som om, at skolen lægger op til eller i hvert fald understøtter denne udbredte drukkultur, de unge i landet deler. Det er ikke ansvarligt fra skolens side. Det er især ikke ansvarligt fra skolens side, når nye tal viser, at de unge drikker mere end nogensinde før. Og de drikker ikke bare mere end nogensinde før, men de har endda Europarekord i at være den unge generation, der drikker mest alkohol.

Det er slemt nok, at skolen understøtter en sådan drukkultur, men det ekskluderer også de unge, der har truffet det valg om ikke at drikke. Hvis de vil med deres venner til den såkaldte gallafest, skal de betale et astronomisk stort beløb for at sidde inde på en bar og se sine venner drikke alt, hvad de kan. Det er der intet hyggeligt eller festeligt i at gøre, når man ikke selv drikker. Pengene går altså ikke til en hyggelig fest med vennerne, de går til massedruk!

I stedet kunne skolen have holdt en aftergalla, hvor de havde reserveret en bar eller lignende, hvor de fremmødte elever selv skulle betale for deres alkohol i stedet for, at skolen havde brugt billetindtægterne til at betale for en fri bar.

Det er nemlig ikke så meget en festkultur, der er blandt de unge, som det er en drukkultur, og det mener jeg ikke, at skoler eller nogen som helst anden skal understøtte. En af kerneværdierne på Gammel Hellerup Gymnasium er fællesskab – så det er lidt paradoksalt, at de har lavet et udvalg, som skal sørge for at lave årets største fest, men hvor arrangementet, de laver, går direkte imod fællesskabet ved at ekskludere alle dem, der ikke drikker.

Denne artikel handler ikke primært om GHG (Gammel Hellerup Gymnasium), men om hvor forkert det er, at en skole eller et gymnasium kan støtte op om sådan noget. Tværtimod burde skolerne og andre institutioner understøtte de politiske bestræbelser fra Christiansborg om at nedsætte de unges alkoholforbrug. Det er nok ikke kun på GHG, at noget lignende er sket, men også på mange andre gymnasier rundt om i landet. Jeg mener i den grad, at dette emne kræver debat blandt befolkningen, de unge, skolerne og især politikkerne.

Svar fra Gammel Hellerup Gymnasium

Fra Gammel Hellerup Gymnasiums side synes vi, både at Frederiks indlæg er relevant og modigt. Skribenten peger på et område af danske unges måde at feste på som i høj grad også er til debat på Gammel Hellerup Gymnasium.

’Galla After’ med den omtalte frie bar er ikke en fest som Gammel Hellerup gymnasium har arrangeret, men privat arrangeret af elever fra skolen. Fra skolens ledelse er det hele tiden gjort klart at vi som skole aldrig ville kunne støtte en fest med fri bar, der ikke tager hensyn til elever, der ikke ønsker at drikke alkohol.

Gallaudvalget på skolen var nedsat for at arrangere festen, der foregik på skolen. Et arrangement som 3.g’erne betalte til skolen for at deltage i og som ikke havde noget at gøre med ’After Galla’. Derfor var arrangementet på skolen ikke en del af den omtalte billetpris på 550 kr. og vi ville aldrig afholde fester med en billetpris i den størrelsesorden. Billetterne til ’After Galla’ er solgt direkte fra elever til elever og ikke gennem skolens billetsystem.

’After Galla’ er en solid tradition blandt flere nordsjællandske gymnasier, hvor eleverne lejer et venue privat. Fra skolens side tilbød vi at holde en stor gallafest for alle tre årgange for at levere et trygt alternativ til ’After Galla’. GHG’s elevråd er et stærkt demokratisk organ på GHG, hvor der er repræsentanter fra alle klasser. Efter en afstemning på hele skolen var deres tilbagemelding, at de kun ønskede en fest for 3.g’erne på skolen.  

Fra skolens ledelse har vi været bekendte med at eleverne var i gang med at arrangere det private ’After Galla’. Da festen netop er privat, er det ikke noget vi som ledelse kan forbyde direkte. Vi har advaret, de elever der arrangerede det, mod, at vi ved, at elever tidligere har følt sig snydt af de private udbydere, festerne er blevet en fiasko, at de ikke skulle gå med til tvungen ’fri bar’, den høje billetpris er ekskluderende osv. På den måde har skolens ledelse forsøgt at være i dialog med eleverne.

Her er der plads til refleksion. For elever som Frederik har det åbenbart set ud som om at skolen i en vis udstrækning bakkede op om ’After Galla’, fordi der er skabt dialog og plads til at ’After Galla’ er blev omtalt på skolen som en elevarrangeret fest.

Vi erkender, det er en svær balancegang; at lytte til elever på demokratisk vis og samtidig navigere i en alkoholkultur, der både kan være usund og ekskluderende. Derfor er emnet i høj grad til debat i hele gymnasieverdenen og på GHG. På vores seneste elevrådsdag den 24. februar var ’unge og alkohol’ og alternative fællesskaber hovedtema, vi har stort fokus på trygge fester på skolen og meget andet.

Vi må også erkende at denne debat indskriver sig i et ungdoms- og samfundsproblem, der er større end ’After Galla’ i Nordsjælland. Vi er altid åbne for nye input, nye vinkler og vi kan altid blive klogere, da emnet på ingen måde er uddebatteret eller ’løst’. Derfor inviterer vi altid alle elever med nuancerede og kritiske indspark til dialog og ideer til nye måder at gøre tingene på her på skolen.

Bjarne Edelskov, rektor på Gammel Hellerup Gymnasium

 

I fredags var der en særlig god grund til jubel på GHG. Tre piger fra 2.w løb nemlig af med sejren i Lundbecks nationale konkurrence for gymnasier: ’Drughunters’ inden for kategorien ’Biotek’.

Drughunters er delt op i tre separate konkurrencer: en kemisk, en biologisk og en bioteknologisk. Formålet med konkurrencen er at koble elevernes faglige viden fra gymnasieundervisningen til udviklingen af nye og bedre lægemidler. Omdrejningspunktet er behandling af sygdomme i centralnervesystemet. Opgaven besvares ved at to til tre elever fra hver deltagende klasse stiller op med en videnskabelig poster og et oplæg til en mundtlig præsentation.

Sådan en poster havde Anna Rosa Haarder, Maria Caroline Bévort og Karen Marie Jensen fra 2.w kastet sig over med fokus på sygdommen Parkinson. Posteren var så god at de i første omgang blev udtaget til at repræsentere klassen til konkurrencen. De var tidligere blevet undervist i, hvordan man laver en god videnskabelig poster og sygdomme i centralnervesystemet er et velkendt emne i biotek. Derudover trak de på faglig viden fra fysik og biologi.

Fredag den 29. april var selve finalen på Lundbeck. Her var bl.a. oplæg ved forskningsminister Jesper Petersen, forskere fra Lundbeck og der var deltagende gymnasieelever fra hele landet.

I første omgang skulle de tre GHG’ere fremlægge deres poster i en indledende runde sammen med de andre deltagere i kategorien Biotek. Pigerne havde lavet fremlæggelsen som et rollespil, hvor nogle biotek-elever stillede spørgsmål til en forsker. Det gjorde de så godt, at de røg videre i finalen sammen med Bagsværd Gymnasium. Herefter blev der skubbet en ekstra gang til nerverne, da pigerne i finalen skulle fremlægge en gang til foran mere end 200 mennesker. Der skulle dog mere end nerver til at slå pigerne ud, så da dommerne havde vorteret kunne de kalde sig selv og resten af 2.w vindere af Drughunters 2022 i Biotek. Præmien er en middag for hele klassen på 500 kr. pr elev, airpods med Lundbech-logo, en bog om hjernegymnastik og selvfølgelig et flot diplom.

Kæmpe stort tillykke!

For nylig genoptog GHG den lokale Pi-konkurrence, hvor det gælder om at huske så mange decimaler af tallet pi som muligt.

I 2019 blev rekorden sat af Nanna fra 3.x med flotte 333 decimaler. Der var dog flere der var ved at tabe både næse og mund, da årets rekord blev sat på 1333 decimaler af Lucas fra 2.x. Han blev skarpt forfulgt af Oliver fra 3.x med 1024 decimaler, mens Caroline fra 3.x kom på en tredjeplads med 305.

Stort tillykke med de flotte resultater

 

 

De fleste gymnasieelever har sikkert hørt sætningen ’ikke mere skærm’ til hudløshed, men computerspil er langt fra kun underholdning og spild af tid.

2.w har arbejdet tværfagligt med temaet “Krig” i dansk og med “Revolutioner og Borgerkrige” i historie. Her har eleverne spillet computerspillet ”This War of Mine”.

Spillet handler om at overleve inspireret af belejringen af Sarajevo i årene 1992-96 under den Jugoslaviske krig. Karaktererne er civile uden militærtræning, som bliver trætte, kede af det, sultne, frustrerede osv., hvilket påvirker deres tempo og motivation i spillet. Undervejs skal man træffe en række valg, som involverer etiske overvejelser; vil man fx stjæle fra den gamle mand, der er ganske forsvarsløs osv. Forløbet sluttede med at eleverne lavede poetry slam, hvor de anvendte tydelige referencer til spillet og spiloplevelsen samt til historiske kilder, de havde arbejdet med i undervisningen.

2.w var mega seje og forløbet satte en masse refleksioner i gang, der desværre er mere aktuelle i dag end udviklerne af spillet sikkert havde forestillet sig tilbage i 2015, hvor spillet blev lanceret af det polske ’Bit Studios’. Spillets relevans i forhold til den aktuelle krig i Ukraine, blev bl.a. understreget da Bit Studio besluttede at alle indtægter fra spillet i starten af 2022 skulle doneres til Ukraines Røde Kors.

I denne uge har vi på Gammel Hellerup Gymnasium haft besøg af lærere og elever fra vores tyske Partnerskole i Nürnberg. De tyske elever har været privat indkvarteret hos elever fra GHG, og ugen har budt på en masse spændende kulturmøder, erfaringsudveksling, socialt samvær og ikke mindst en masse tysk sprog. Besøget er et genbesøg, da GHG’s elever på ’Masterclass i tysk’ i efteråret var på besøg og boede privat hos gymnasieeleverne i Nürnberg. Vi er på GHG meget glade for samarbejdet, der er givende og lærerigt for både lærere og elever. 

 

På Gammel Hellerup Gymnasium har vi en lang tradition for talentudvikling og herunder en stor tilslutning til ’Projekt Forskerspirer’. Under Corona havde vi også nogle få seje GHG’ere der kæmpede sig igennem hjemme foran skærmen, men det er med stor glæde, vi nu igen kan starte op med et stort hold på ni nye spirer. De har alle nu fået godkendt deres projektbeskrivelser og er nu klar til at finde en forsker.

Projekt Forskerspirer er for selvstændige elever med et stort fagligt overskud, da det kræver initiativ, tid og fokus. I projektet formulerer og undersøger de et forskningsområde i samarbejde med en forsker. Ved årets afslutning har alle udviklet deres helt eget forskningsdesign, og de bedste vinder muligheden for at udføre det. Projektet varer ét år, men som forskerspire tager man forskud på hele fremtiden.

DE NI FORSKERSPIRER ER:

Freja Lægaard Pind, 2w. Freja sætter fokus på sammenhængen mellem p-piller og depression. Hvilke stoffer i P-piller, der kan forårsage depression og om der findes alternativer.

Georgia Elle Mellish, 2.w: Georgia sætter fokus på, hvilke hormonforstyrrende stoffer i vand, der kan påvirke mænds sædkvalitet. Det kan eksempelvis være stoffer fra indtagelsen af p-piller, der ender i grundvandet.

Karen Marie Jensen, 2.w: Karen sætter fokus på microbiome i tarmens påvirkning af hjernen i forhold til skizofreni.

Mathias Helstrup Gregersen, 2.x: Undersøger alternativt materiale til plastik, der er nemmere nedbrydeligt. En alternativ vinkel kan være at sætte fokus på en særlig svampeart, der kan nedbryde plastik.

Michala Ourrag Dalsgaard, 2.k: Michala sætter fokus på de psykologiske aspekter af, hvorfor et menneske kan begå mord.

Olivia Løyche Wiinblad, 2.k: Olivia sætter fokus på, hvordan søvnmangel kan påvirke gymnasieelevers motivation i skolen.

Rasmus Boyer Nørregaard Hammer, 2.x: Rasmus sætter fokus på, hvordan man kan stimulere neuroner til at videresende de nødvendige signaler for at afhjælpe motoriske udfordringer.

Thomas Møller Damm, 2.x: Thomas sætter fokus på, om man kan erstatte brugen af elektromagnetisme i radere med modtagelse af lydbølger.

Viktoria Akishina, 2.x: Viktoria sætter fokus på nødvendigheden af, at jurister videreudvikler deres felt, hvis deres arbejde ikke skal udkonkurreres af computere og kunstig intelligens.

 

 

 

 

 

GHG var repræsenteret på imponerede vis på podiet ved den landsdækkende finale i hhv.  tysk og fransk  i International Language Competition i dag på Falkonergårdens Gymnasium.

Efter en tæt og nervepirrende finale mod de seks andre kvalificerede gymnasier, fik Johannes Lundgaard 2.x og Viktoria Akishina 2.x en andenplads i tyskkategorien, mens Anders Tarp-Johansen og Caroline Flamand opnåede en tredjeplads i fransk! Og så har Selma Attia fra 2.e da også lige vundet 1. pladsen i modersmålskategorien i fransk.

Fantastisk flotte resultater til GHG’s dygtige sprogelever!

I går mødtes alle GHG’s Unesco klasser til en hyggelig eftermiddag med fokus på fællesskab mellem klasserne og selvfølgelig FN’s 17. verdensmål, der er omdrejningspunktets for klassernes faglige fokus. 

Eftermiddagen startede med et orienteringsløb, hvor eleverne på forskellige måder kom rundt i den 17. verdensmål. Løbet var arrangeret af en gruppe elever med repræsentanter fra alle klasser. Efter løbet var der forfriskninger og fælles hygge i gården.

GHG som UNESCO-SKOLE

Gammel Hellerup Gymnasium har de sidste mange år været en af de 35 UNESCO-skole i Danmark

På UNESCO-studieretningen er målet, at eleverne gennem deres 3-årige gymnasieforløb arbejder med et internationalt udsyn, hvor verdensorganisationens UNESCOs globale værdier bliver den dannelsesplatform, som der arbejdes ud fra: “Hovedformålet for UNESCO er at bidrage til fred og sikkerhed ved at fremme nationers samarbejde gennem uddannelse, videnskab og kultur og styrke en grundlæggende respekt for retfærdighed, menneskerettigheder og fundamentale frihedsrettigheder for jordens folk uafhængig af race, køn, sprog og religion” (se: www.unesco-asp.dk).