Kategori: Uncategorized

På Gammel Hellerup Gymnasium vil vi gerne sige tak for et godt skoleår og ønsker alle en rigtig god sommer. 

Kontoret åbner igen torsdag den 8. august 2024 kl. 10. 

De nye 1.g’ere har første skoledag tirsdag den 13. august og skal møde kl. 9 i Salen. Indgang gennem porten på Svanemøllevej. Vi glæder os meget til at byde jer velkommen til GHG. 

2. og 3. g’erne har første skoledag onsdag den 14. august og I kan jeres skema i Lectio. Vi glæder os også til at se jer alle igen efter en forhåbentlig god og velfortjent sommerferie. 

Udover glæde byder eksamenstiden også på nervøsitet og for nogles vedkommende eksamensangst. Det er helt normalt, at man kan blive overvældet af eksamenssituationen, og på GHG gør vores fire dygtige studievejledere meget for at støtte de elever, der bliver meget nervøse eller angste op til eksamen. De afholder både kursusforløb, hvor elever kan få hjælp og redskaber til at håndtere deres nervøsitet, de holder individuelle samtaler og har et beredskab ved alle skriftlige eksamener, hvor de sidder klar til at træde til. I går fortalte studievejledere Anne Krabbe om deres vigtige arbejde med eksamensangst og nervøsitet først i en artikel i Berlingske og sener i Go Aften Live på TV2.

I fredags var der en særlig god grund til jubel på GHG. Tre piger fra 2.w kom nemlig vejen til finalen og løb af med 2. pladsen i Lundbecks nationale konkurrence for gymnasier: ’Drughunters’ inden for kategorien ’Biotek’.

Drughunters er delt op i tre separate konkurrencer: en kemisk, en biologisk og en bioteknologisk. Formålet med konkurrencen er at koble elevernes faglige viden fra gymnasieundervisningen til udviklingen af nye og bedre lægemidler. Omdrejningspunktet er behandling af sygdomme i centralnervesystemet. Opgaven besvares ved at to til tre elever fra hver deltagende klasse stiller op med en videnskabelig poster og et oplæg til en mundtlig præsentation.

Sådan en poster havde Angelina Matthiesen, Caroline Thørs og Karla Kiær fra 2.w kastet sig over med fokus på sygdommen Parkinson. Posteren var så god at de i første omgang blev udtaget til at repræsentere klassen til konkurrencen. De var tidligere blevet undervist i, hvordan man laver en god videnskabelig poster og sygdomme i centralnervesystemet er et velkendt emne i biotek. Derudover trak de på faglig viden fra kemi og biologi.

I fredags var selve finalen på Lundbeck. Her var der forskere fra Lundbeck i dommerpanelet og der var deltagende gymnasieelever fra hele landet, herunder 16 grupper i kategorien Biotek.

I første omgang skulle de tre GHG’ere fremlægge deres poster i en indledende runde sammen med de andre deltagere i kategorien Biotek. Pigerne havde lavet fremlæggelsen som et rollespil, hvor Caroline spillede patient, Angelina spillede læge og Karla spillede forsker, der havde en samtale om Parkinson. Det gjorde de så godt, at de kom videre i finalen. Herefter blev der skubbet en ekstra gang til nerverne, da pigerne i finalen skulle fremlægge en gang til foran alle deltagerne. Pigerne klarede det dog så godt at dommerne kvitterede med en flot 2. plads.

Kæmpe stort tillykke!

I dag havde 1. og 2. x fælles studieretningsdag. Først med spændende besøg af Ungdommens Naturvidenskabelige Forening (UNF). Besøget udgør også et nyt samarbejde mellem UNF og GHG som et led i GHG’s talentprogram. Dagens emne var ’Lineær algebra’, som blev formidlet på en indlevende og ny måde af universitetsstuderende, der arbejder frivilligt i UNF for at udbrede glæden ved naturvidenskab og matematik til andre unge.

Under overskriften ’Naturvidenskab for alle’ fortalte UNF om mange forskellige aktiviteter som på nye, spændende og sjove måder præsenterer unge for naturvidenskab og matematik. Fx ved Science Camps om sommeren, workshops, foredrag og som i dag: Undervisning ude på skolerne.

GHG er også i gang med at etablere et samarbejde med Niels Bohr Instituttet som en del af skolens talentprogram. Eftermiddagen  for de to klasser stod på foredrag i salen med Emil Bjerrum-Bohr, der er lektor og forsker på Niels Bohr Instituttet. Han fortalte med stor viden om partikler, sorte huller og tyngdekræfters kvantefysik.

UNF

Ungdommens Naturvidenskabelige Forening (UNF) har til formål at udbrede interessen for naturvidenskab, særligt blandt unge. Vi arbejder for at alle unge kan få mulighed for at dykke dybere ned i naturvidenskaberne, men også for at skabe et socialt rum hvor unge med en naturvidenskabelig interesse kan mødes. Skolekarakterer og -niveau er ikke vigtigt i UNF – det der tæller er nysgerrigheden og lysten til at lære.

Læs mere på: www.unf.dk

Niels Bohr Instituttet 

På Niels Bohr Instituttet forsker og underviser vi indenfor et bredt spektrum af fysikkens områder: Astrofysik, biofysik, eScience, faststoffysik, geofysik, kvantefysik og partikelfysik.

Læs mere på: www.nbi.ku.dk

I februar 2023 udkom lydbogen ’Til fest med Eliten’, hvor tidligere elev på Gammel Hellerup Gymnasium, Klara Togo Donkild, fortæller om sine oplevelser som en del af ungdomskulturen i Nordsjælland. Torsdag den 13. april var hun inviteret tilbage på Gammel Hellerup Gymnasium for at gøre ledelsen klogere på hendes oplevelser.  

Vi synes, det er godt og relevant, at Klara Togo Donkild fortæller om de oplevelser, hun har haft som en del af ungdomskulturen i Nordsjælland og selvfølgelig også om sin tid på Gammel Hellerup Gymnasium. Selv om Klaras oplevelser ligger 6-7 år tilbage, og selv om der har været mange tiltag på gymnasiet siden, er hendes bog stadig et relevant indspark til refleksioner over ungdomskulturen og gymnasiets ageren, og dele af bogen har derfor også allerede været brugt som oplæg til debat i undervisningen på GHG.  

Se GHG’s reaktion på bogen 

I dag var Klara til møde med rektor Bjarne Edelskov: ”Jeg har været ansat som rektor på Gammel Hellerup Gymnasium i lidt over tre år. Jeg er meget interesseret i at blive klogere på ungdomskulturen. Jeg havde derfor spurgt Klara, om hun havde lyst til at kigge forbi og fortælle om de oplevelser, der danner baggrund for bogen. 2016 kan virke som længe siden for vores elever, og derfor er det spændende at høre Klara fortælle, hvorfor hun har skrevet bogen, hvad hun håber, de unge og skolen kan lære af lydbogen, og om hun selv oplever, at kulturen har ændret sig fra 2016 og til i dag? 

Efter mødet fortalte Bjarne: “Det var virkelig et godt møde som gjorde kæmpe indtryk, og det var meget spændende at høre Klara fortælle om hele hendes vinkel på og oplevelse af at vokse op i Nordsjælland og hendes tre år på Gammel Hellerup Gymnasium.”  

Faktisk var snakken så gensidigt inspirerende, at der nu er tale om et fremtidigt samarbejde, hvor Klara eksempelvis kan komme og holde nogle inspirationsoplæg på skolen.  

Jo flere forskellige vinkler vi kan få belyst ungdoms- og gymnasielivet fra, jo klogere bliver vi og jo bedre vil vi kunne navigere. Det var meget tydeligt at vi ud fra et dannelsesperspektiv vil det samme: Skabe så trygge og gode rammer for unge som muligt, “ fortæller Bjarne. Heldigvis var der mange af de nedslagspunkter og traditioner, som Klara under mødet fremhævede fra sin gymnasietid, som har ændret sig og ikke længere er en del af Gammel Hellerup Gymnasium.  

Når man hører Klara fortælle, må man faktisk sige, at der er tale om en kulturændring, hvor mange ting er ændret ret radikalt på gymnasiet. Jeg ved, at man, da Klara gik på skolen, også gjorde meget for at bryde med hierarkier og usunde traditioner, men i dag har man både flere lovmæssige redskaber, en anden samfundsdebat og en skærpet opmærksomhed på, hvad der skaber en usund kultur.” 

 Vi skal altid have fokus på, hvad vi kan gøre bedre  

“Det er altid dybt beklageligt at høre om elever, der har haft grænseoverskridende oplevelser, og Klaras fortællinger fra ungdomsmiljøet i Nordsjælland er voldsomme og gør indtryk. Selvom der har været mange tiltag på skolen, siden Klara gik her, skal vi altid være i dialog med de unge, deres forældre og naturligvis også kigge indad på ungdomsuddannelserne og spørge: Gør vi det godt nok? Kan vi gøre endnu mere? Hvordan støtter vi bedst de unge til at leve et trygt ungdomsliv, hvor de passer på sig selv og hinanden. Med 1000 elever og dermed 1000 subjektive oplevelser af gymnasielivet, ville det være naivt at hævde, der ikke kan være elever, der oplever, at deres grænser bliver overskredet. Derfor er det vigtigt, at vi hele tiden forholder os nysgerrige, bliver i dialogen men også handler prompte, når vi oplever adfærd, som strider mod vores værdigrundlag” siger rektor Bjarne Edelskov. 

Selvom meget har ændret sig, er det ikke det samme, som at der ikke kan være andre områder, der har brug for et ekstra fokus eller nye tiltag. Derfor vil vi altid gerne i dialog med elever, forældre eller andre, der har input eller erfaringer, der kan gøre os klogere og bedre.  

Vi har eksempelvis løbende fokus på alkoholkultur, hvordan vi skaber rammer for trygge fester og mangfoldighed som en central værdi.  

Det er klart, at en af vores vigtigste opgaver er at skabe så gode og trygge rammer for de unge som overhovedet muligt, og dermed rammer for gode fællesskaber og læringsmiljøer. 

Heldigvis viser forskellige elevtrivselsundersøgelser, at vores elevtrivsel generelt er god, og vi ligger over landsgennemsnittet på mange parametre.   

Høj trivsel er dog ikke en undskyldning for ikke hele tiden at arbejde på at forbedre miljøet på gymnasiet. Vi igangsætter derfor løbende nye indsatser med fokus på trivsel, hvilket man bl.a. kan læse mere om her 

Har man yderligere spørgsmål kan man kontakte vores kommunikationsansvarlige Sanne Arvin på 30272043.  

Dialog og Dannelse, gør op med den traditionelle læringsform og støtter bedre trivsel

 Der er kommet et helt nyt fag på Gammel Hellerup Gymnasium. I faget gøres der op med den traditionelle tilgang til læring. I stedet skal eleverne trænes i dannelse gennem selvstændig tænkning og argumentation, at lytte til andres ideer og i fællesskab udforske, hvad og hvordan vi tænker om verden. Erfaringer viser, at en vigtig gevinst er øget trivsel blandt eleverne i en tid, hvor mistrivsel og ensomhed blandt unge er i fokus.

”Dialog og dannelse giver en god mulighed for, at vi sammen som klasse kan diskutere etiske dilemmaer og gøre hinanden klogere. Det giver os en unik mulighed som klasse for at mærke menneskelige overbevisninger og udvikle os i en dannet retning sammen.” Bjørn Otto Juhl Hansen, elev i 1.g. 

I første omgang undervises i faget ’Dialog og Dannelse’ i fire forsøgsklasser i 1.g, før det bredes ud på skolen. I faget debatteres aktuelle, etiske dilemmaer fra elevernes egen verden. I Dialog og Dannelse er der ikke et bestemt teoretisk stof, som eleverne skal lære. I stedet skal eleverne tænke sig om, mærke efter og argumentere for, hvad de mener. Fx kan et spørgsmål være: ”Hvad er retfærdighed?”, ”Hvad er det gode liv”? Eller ”Har vi et frit valg?”  

Helt konkret går Dialog og Dannelse ud på at få gang i en ægte, konstruktiv og flerstemmig dialog mellem eleverne. I praksis stilles der et spørgsmål, der ikke findes entydige svar på. Formålet er her at støtte eleverne i at formulere deres tanker og svar sammen med andre, at lytte til andres ideer og i fællesskab udforske, hvad og hvordan vi tænker om verden, hverdagen, samfundet og det at være i forhold til andre mennesker.  

 Opgør med den traditionelle undervisningsform

De tre lærere bag forsøget Christina Lynggaard Blond, Dorthe Mondrup og Nicole Koefoed fortæller, at formålet er at udfordre elevernes selvstændige tænkning og argumentation som alternativ til den gængse undervisningsform i gymnasiet. Forskning peger på, at man i den almindelige undervisning helt fra første klasse og op i gymnasiet underviser efter en model, hvor lærerne styrer dialogen ved at stille spørgsmål, som eleverne besvarer. Det er en indgroet form i de fleste fag som fx dansk, matematik og engelsk, som passer godt, når der skal læres et bestemt faktuelt stof. Men her trænes eleverne ikke i at formulere, hvad de selv mener og tænker, fordi de er vant til at svare, som de tror, lærerne gerne vil høre. Èn af lærerne, som deltager i projektet, udtaler: 

”Det er spændende at opdage, hvor eleverne støder på udfordringer i forhold til deres holdninger, når de bliver udfordret i etiske dilemmaer. Et emne til diskussion har fx været, hvordan man deler noget. Hvilke rettigheder har den enkelte? Har man et fortrin, fordi man har betalt? Eller måske fordi man står øverst i et hierarki? Oprindeligt handler denne ”case” om delingen af en hindbærsnitte, men jeg drejede undervejs øvelsen, så det kom til at handle om basale ressourcer som fx vand i en krigsramt by. På den måde bliver eksemplerne højest relevante i forhold til emner, der foregår omkring os i verden i dag” fortæller Alice Bøeg, der er dansklærer for en af forsøgsklasserne. 

”Det er en god øvelse for mange elever at skulle tage stilling til, hvad de egentlig mener om et spørgsmål og vigtig i forhold til den demokratiske, almene dannelse i gymnasiet”, forklarer Christina Lynggaard Blond, der er en af lærerne bag det nye fag.

 I Dialog og Dannelse skabes et rum for, at eleverne netop udvikler sig ift. at sætte ord på at overbevise andre om, hvad de mener. ”Det er en central del af den almene dannelse, som vi på Gammel Hellerup Gymnasium prioriterer i uddannelsen af vores elever” forklarer Christina.

 Dialog i rundkreds og læreren som neutral facilitator  

De tre lærere bag forsøgsordningen fortæller, at rammerne for dialogen er vigtige.

Læreren indleder fx med en case eller en fortælling, som afsluttes med et spørgsmål, som eleverne så skal besvare. En vigtig pointe er, at eleverne skal se på hinanden, når de lytter og taler til hinanden og ikke på læreren.

Læreren sørger for at være anonym og nærmest usynlig ved at gå ud af kredsen, når spørgsmålet er stillet, og blander sig kun, med fx et ekstra spørgsmål, hvis dialogen går i stå eller når det er nødvendigt i forhold til at fastholde elevernes fokus på at besvare hovedspørgsmålet.   

”Som underviser er det en klar udfordring at give slip på styring og kontrol. Man faciliterer så småt i begyndelsen, men når dialogcirklen er godt i gang og snakken går livligt blandt eleverne, må man træde i baggrunden og bevæge sig med en tyst og nærmest usynlig autoritet. Man er i rummet og er klar til at gribe ind med hjælpende ord, men allerhelst bør eleverne blive så opslugte af dialogen og de autentiske spørgsmål, at de glemmer lærertilstedeværelsen.”, fortæller Chris Askholt Hammeken, der er en af de andre lærere i projektet.

 Helt ubevidst er eleverne igennem deres skoletid opdraget til, at de som regel retter deres taleretning mod læreren. I Dialog og Dannelse er den ligeværdige dialog mellem eleverne vigtig, og derfor er det lærerens opgave at holde sig på sidelinjen og blot facilitere dialogen mellem eleverne.   

 Dialogens vej til bedre trivsel 

En væsentlig sidegevinst ved Dialog og Dannelse er, at fokus på dialogkultur og nærvær også styrker elevernes sociale fællesskab.:  Dialog og dannelse er en unik mulighed for at kunne styrke klassefællesskabet ved at have intellektuelle samtaler og diskussioner med alle, også dem du måske ikke snakker så meget med på en daglig basis”, kommenterer Thomas Johnsson Hyldig, der er elev i 1.g.  

”I en tid, hvor trivsel og ensomhed blandt unge er i fokus, rammer Dialog og Dannelse godt ind i gymnasielivet. Hvis eleverne skal lære optimalt, er trivslen i klasserne vigtig og gennem dialogformen kommer eleverne tættere på hinanden. Fokus på respekt for hinanden og en god dialogkultur, hvor alle kommer til orde og har lige ret, er vigtig ift. elevernes omgang med hinanden,” afslutter Christina Lynggaard Blond.

 I de fire forsøgsklasser er Dialog og Dannelse på skemaet seks gange á 45 min. fra december til april 2023. Herefter er planen at sprede faget ud til de øvrige klasser på skolen.

Inden jul fik vi på Gammel Hellerup Gymnasium tilsendt manuskriptet til bogen ’Til fest med Eliten’, som blev udgivet på bogstreamingtjenesten Mofibo i februar. Bogen er skrevet af tidligere GHG-elev Klara Togo Donkild, og det er hendes fortælling og erindring om ungdomskulturen i Nordsjælland.

Vi synes, det er godt og relevant, at Klara Togo Donkild fortæller om de oplevelser, hun har haft som en del af ungdomskulturen i Nordsjælland og selvfølgelig også om sin tid på Gammel Hellerup Gymnasium.  Selvom Klaras oplevelser ligger 6-7 år tilbage mener vi stadig, det kan være et godt oplæg til reflektion og dele af bogen har allerede været brugt i undervisningen på GHG.

Meget af historien, der fortælles i bogen, ligger tilbage, bl.a. fra før MeToo, og meget i ungdomskulturen har – ligesom i samfundet generelt – heldigvis ændret sig. En del af de oplevelser, Klara Togo Donkild beskriver fra sin gymnasietid, er derfor heller ikke noget, der finder sted på eller uden for Gammel Hellerup Gymnasium i dag.

På gymnasiet arbejder vi hver dag med at skabe et så trygt og inkluderende miljø som muligt for vores mange elever, og gennem årene er der løbende blevet indført tiltag og restriktioner for at gøre op med opførsel eller grænseoverskridende traditioner, der ikke er i tråd med gymnasiets værdier. Det er vi heldigvis i udstrakt grad lykkedes med.

Erfaringer har omvendt lært os, at hvad der kan virke uskyldigt for én part, kan opleves krænkende for en anden. Dialogen er en helt central del af den dannelse, der finder sted på gymnasiet i dag, og det er et område, som hele tiden skal udfordre eleverne og os selv til refleksion. Med 1000 elever og dermed 1000 subjektive oplevelser af gymnasielivet, ville det være naivt at hævde, der ikke kan være elever, der oplever, at deres grænser bliver overskredet, men vi skal hele tiden have fokus på, at alle skal kunne føle sig trygge.  

Historier som Klara Togo Donkilds skærper hele tiden vores opmærksomhed på dette, og bogen leverer stof til refleksion over ungelivet og gymnasiets rolle. Vi kan kun blive klogere af at få belyst den historie, vi alle sammen er en del af, fra så mange forskellige vinkler som muligt. Og så kan vi heldigvis samtidig glæde os over de ting, der har ændret sig.

I bogen er der forskellige passager, der foregår på Gammel Hellerup Gymnasium. Ønsker man gymnasiets – repræsenteret ved rektor Bjarne Edelskovs – vinkel på disse passager, kan man læse mere herunder.

Staudehaven og puttemiddage

Klara Togo Donkild fortæller om oplevelser vedrørende første skoledag i Staudehaven og invitationer til puttemiddage. Tidligere traditioner, der udelukkende var arrangeret af eleverne – som Staudehaven og puttemiddage – havde man for år tilbage meget svært ved at komme til livs på gymnasierne, da der i lovgivningen ikke var mulighed for at sanktionere den slags arrangementer. Jeg ved, at skolen dengang brugte mange kræfter på at forhindre hierarkiske eller ekskluderende traditioner med de redskaber, de havde. Det blev heldigvis nemmere med lovændringen i 2017, hvor skolen kunne indføre en række nye skærpede sanktioner. I dag er der ikke længere elever, der tager i Staudehaven første skoledag, og skulle vi få nys om, at der er noget, der minder om optakt til en puttemiddag, fører det øjeblikkeligt til sanktioner.

Introperioden

Klara Togo Donkild fortæller om oplevelser fra introperioden i 1.g. Da de fandt sted, var jeg ikke selv en del af skolen, men jeg kan alligevel sagtens nikke genkendende til, hvordan kulturen generelt har ændret sig på danske gymnasier siden 2016. Jeg tror eksempelvis, at tøjkæder tidligere var en obligatorisk del af næsten alle introperioder landet over. I dag er det en meget sjælden aktivitet.

Jeg er ked af at høre, hvordan Klara Togo Donkild i dag føler, at hendes grænser blev overskredet på introdagene. Jeg ved, at man på Gammel Hellerup Gymnasium altid har lagt stor vægt på at udvikle skolen sammen med eleverne og lytte til deres input. Tidligere havde eleverne måske på den konto friere hænder i forhold til at planlægge sociale aktiviteter i introperioden, og måske syntes de, som Klara Togo Donkild beskriver, at en konkurrence i de bedste scorereplikker var sjov. Gennem en skærpet opmærksomhed på, hvad der kan opleves som grænseoverskridende er mange af de aktiviteter fra dengang i dag utænkelige. Bl.a. som resultat af MeToo har vi fået et helt andet sprog til at tale med eleverne om, hvad der kan virke grænseoverskridende, og programmet på introdagene er i dag et andet. Skolens introtutorer uddannes i, hvordan de bedst muligt tager imod nye elever samt hvilke inkluderende introaktiviteter, de kan lave med 1.g’erne. Desuden evaluerer vi løbende introperioden gennem anonyme spørgeskemaundersøgelser, hvor vi blandt andet også spørger ind til, om de nye elever i introperioden har oplevet grænseoverskridende adfærd og aktiviteter. Det er heldigvis meget sjældent tilfældet.

Elevblad og grupper på sociale medier

I foråret 2016 var der, som beskrevet i bogen, en stor debat i danske medier om de såkaldte ’sladderblade’ rundt omkring på gymnasierne, og på Gammel Hellerup Gymnasium handlede det om bladet ‘Mosquito’. Enden på debatten blev en nedlukning af bladet, da det ikke flugtede vores værdier. I stedet har vi på GHG skolebladet ’Pulsen’, der udkommer to gange om året med artikler om livet på skolen skrevet af en elevredaktion.

Som det også beskrives i bogen, findes der også grupper på sociale medier, som enkeltpersoner selv laver, hvor elever kan føle sig udstillet og krænket. I det omfang det er muligt, prøver vi altid at få lukket disse grupper, hvis vi får information om dem, og de kan sættes i forbindelse med GHG. Det er dog ofte begrænset, hvor meget indflydelse vi kan have på det, der foregår i private grupper på sociale medier. Umbrella-sagen, som også beskrives i bogen, har dog heldigvis betydet en kulturændring i unges deling af materiale. Det er dog stadig et område, som det er vigtigt at være opmærksom på, og på Gammel Hellerup Gymnasium har vi i undervisningen og til fællesarrangementer for eleverne særligt fokus på digital dannelse.

Generelt har MeToo betydet en stor ændring af hele samfundets og også gymnasiernes muligheder for opdage og tale om, hvad der kan opleves som grænseoverskridende eller krænkende på en meget mere konkret måde. På trods af denne nye opmærksomhed på krænkelser og de skærpede sanktioner med lovændringen i 2017, må vi også erkende, at dialogen om respektfuld og inkluderende adfærd er evigt aktuel.

Euforiserende stoffer

I bogen beskriver Klara Togo Donkild, hvordan hun hørte rygter om, at der blev taget stoffer på toiletterne ved gymnasiefester. Vi vil på ingen måde udelukke, hvad Klara har hørt, mens hun gik på skolen. Vi ved naturligvis også, at der i dele af ungdomskulturen florerer ulovlige stoffer, men som gymnasium gør vi alt, hvad vi kan for at undgå nogen former for stoffer ved vores fester. Gymnasiet har en nultolerance over for at medbringe euforiserende stoffer på skolen, og en overtrædelse vil føre til bortvisning og eventuel politianmeldelse. Vi er gennem årene i et par tilfælde blevet bekendte med, at der er blevet taget ulovlige stoffer til en fest, hvilket ledelsen øjeblikkeligt har grebet ind over for. Udover en nultolerance over for ulovlige euforiserende stoffer på skolens område, gør vi alt, hvad vi kan for at forebygge, at elever skulle få tanken om at medbringe dem. Siden Klare Togo Donkild gik på gymnasiet, har vi eksempelvis indført en narkohund ved alle gymnasiefester, der er ekstra kontrol ved indgangen, og har vi mistanke om, at elever medbringer euforiserende stoffer, er der mulighed for at visitere dem. Derudover har vi mulighed for at udføre stikprøvekontroller i form af spyttest.

Trygge fester

Det betyder meget, at elever på Gammel Hellerup Gymnasium trygt kan gå fest på skolen. Vi har professionelle vagter, lærere og repræsentanter fra ledelsen med til alle fester. Vi har fokus på at få unge til at drikke mindre, og i baren sælges drikkevarer, der højst må have en alkoholprocent af pilsnerstyrke. Derudover er der gratis vand og et udvalg af sodavand og alkoholfrie øl. Oplever vi, at elever er for berusede, når de ankommer eller under selve festen, kan de ikke deltage, og vi ringer til forældrene og sikrer os, at de kommer trygt hjem.

Mistanke om misbrug hos eleverne

Til alle klasser på GHG er der tilknyttet et klasseteam af lærere, der kender eleverne, samt en studievejleder. En af klasseteamets og studievejledernes opgaver er at holde øje med elevernes generelle trivsel bl.a. i forhold til mistanke om misbrug eller andre former for mistrivsel.

Får man mistanke om et misbrug, er første skridt en samtale med eleven.  Er eleven under 18 år kontaktes hjemmet. Bekræftes mistanken om et misbrug, følges eleven herefter tæt, kaldes til løbende samtaler, og der holdes kontakt med hjemmet. Kræver misbruget behandling, følges der op på, at der bliver gjort en professionel indsats. Eleven visiteres til professionel hjælp, der ydes af den kommune, hvor eleven bor.

Hvis eleven er over 18, må hjemmet ikke kontaktes. Eleven opfordres altid til at tale med sine forældre om problemet. I sådanne tilfælde følges eleven ligeledes tæt, og i tilfælde af et behandlingskrævende misbrug skal eleven levere dokumentation til gymnasiet om, at de får professionel hjælp til behandling af deres misbrug.

Hvis der er tale om elever med et misbrug, som ikke går i behandling på opfordring af gymnasiet, er der mulighed for at bortvise eleven, hvilket vil være yderste konsekvens. Der bliver dog afsat mange ressourcer fra gymnasiets side til at hjælpe elever, der har problemer. På gymnasiet ønsker vi generelt at støtte de elever, der gerne vil og har evnerne til at gennemføre en studentereksamen, også fagligt mindre stærke elever, der har brug for hjælp i perioder af deres gymnasieliv.

Har man som forældre mistanke om, at ens barn har et misbrug, er man altid velkommen til at kontakte en af gymnasiets studievejledere.

Samarbejde med forældre og Gentofte Kommune

Gammel Hellerup Gymnasium har et godt og tæt samarbejde med Gentofte Kommune på ovenstående områder, og senest har vi afholdt forældremøde for alle skolens 1.g-forældre i samarbejde med kommunen. Her blev Gentofte Kommunes Ungeprofil fremlagt, og et af emnerne, der var fokus på, var bl.a. alkoholkultur blandt unge. Som Klara Togo Donkild også fremhæver i bogen, er mange af de problemer, der adresseres, en del af en ungdomskultur og ikke noget, vi alene kan løse med tiltag og regler på gymnasiet. Derfor spiller samarbejdet med forældrene om fx alkohol og festkultur i privat regi, herunder ved de såkaldte ”warms” (førfester), også en vigtig rolle.

Vi arbejder hele tiden på, at der ikke skal være en særlig kultur eller bestemt elevgruppe, der får lov at dominere gymnasiet. Hos os skal der være plads til alle, og gennem vores placering på grænsen mellem København og Hellerup har vi altid haft elever med forskellige baggrunde. Det er en af vores styrker, og vi påtager os ansvaret for at sætte tydelige rammer for samvær i dagligdagen og til fester, når over 1000 elever er samlet.

Heldigvis viser både Gentofte Kommunes Ungeprofil og diverse nationale trivselsmålinger, at eleverne på Gammel Hellerup Gymnasium trives godt fagligt og socialt og oplever et godt og inkluderende fællesskab. Det arbejder vi hver dag på at fastholde og udvikle. 

Bjarne Edelskov, rektor

Onsdag den 1. februar var der skolefinale i den landsdækkende konkurrence ’SamfundsCup 2023’. Grupper fra 2.g repræsenterede samfundsfag på GHG, og kom med hver deres samfundsmæssige problemstilling og innovative løsningsforslag under det overordnede tema: Grænser.

Der var lagt op til en spændende dyst, da seks samfundsfagshold fra 2. g var samlet for at konkurrere inden for samfundsfag med løsninger på samfundsproblemer inden for det overordnede emne: Grænser. To kompetente, eksterne dommere, sad klar for at høre og vurdere elevernes oplæg. Efter hvert oplæg kom hver dommer med kommentarer, ros og stillede kritiske spørgsmål. I sidste ende blev der voteret og fundet en vinder, der skal repræsentere Gammel Hellerup Gymnasium ved regionsfinalen i samfundscup.

GHG’s elever mønstrede et højt fagligt niveau med mange nye og innovative ideer. Projekterne var både funderet i teori, litteraturen og byggede på empiriske undersøgelser. Årets meget brede tema ’grænser’ blev fortolket på mange spændende måder af eleverne. Eksempelvis med et helt nyt koncept for salg af brugte møbler til unge for at sætte grænser for CO2-udledning. Et andet projekt fokuserede på grænser for unges stigende forbrug af snus med en løsning, der lancerer advarsler på snus-pakker, og de relevante aktører, der skulle aktiveres.

Vinderne af årets GHG SamfundsCup blev Amalie, Signe, Sarah og Anna fra 2.f med projektet ’Mere end bare en hjemløs’, som vil bryde grænsen mellem hjemløse og almindelige borgere. Projektet bygger på veldokumenterede undersøgelser, der viser en lang række fordomme, der findes om hjemløse i samfundet. Samtidig udtrykker mange hjemløse et stort behov for at blive forstået og opfattet som ligeværdige. Gennem interview med en lærer i en grundskole og andre studier, havde gruppen udviklet et undervisningsforløb om hjemløse til elever i grundskolen.

Andenpladsen gik til 2.n, der gennem deres projekt, vil gøre op med den perfekthedskultur, der stresser og skaber grænser mellem mange unge i dag. Gruppen havde med udgangspunkt i deres egne erfaringer udviklet et projekt, der med rektors opbakning kan gennemføres på gymnasiet under titlen ’Be there’.

Tredjepladsen gik til 2.s og projektet ’Share for Care’ som er en ny hjemmeside, hvor unge gennem tekst, digte og kunst kunne få luft for oplevelser, hvor deres seksuelle grænser var blevet overskredet. Formålet er at bryde med den ensomhed mange kan føle og den tabuisering, der er udbredt i samfundet.

Stort tillykke!