Kategori: Uncategorized

1.g

Det nye skoleår på Gammel Hellerup Gymnasium starter onsdag den 15. august kl. 9 i festsalen for alle nye 1.g’ere.

Det er en stor oplevelse at begynde i gymnasiet, og på GHG gør vi meget for, at du som ny 1.g’er får en positiv og god start på gymnasielivet. Når du begynder i 1.g, byder de første tre dage på et introduktionsforløb, hvor der er arrangeret både faglige og sociale aktiviteter.

I dagene vil du både blive budt velkommen af tutorere, møde dine lærere, studievejleder og selvfølgelig dine nye klassekammerater. Læs mere her

Se en hilsen fra dine kommende tutorer her

2. & 3. g

2. og 3.g har første skoledag efter ferien torsdag den 16. august til almindelig undervisning. Se det aktuelle skema på Lectio fra fredag den 10. august.

Til årets transkokation blev der taget billeder af alle studenter ved overrækkelsen af eksamensbeviser. Billederne finde her

 

Stort tillykke til alle GHG’s Studenter 2018.

Der vil snarets blive lagt billeder af overrækkelse af eksamensbeviser her på siden.

 

 

Efter klager over støj og gener i forbindelse med gymnasieelever i Staudehaven ved Hellerup Havn inviterer Gammel Hellerup Gymnasium i samarbejde med Gentofte Kommune til dialogmøde med interesserede naboer.

Dialogmødet finder sted: 26. juni kl 15-16 på Gammel Hellerup Gymnasium, Svanemøllevej 87, 2900 Hellerup

 

Ind i mellem opsøger store muligheder en i en grad, så der ikke er andet at gøre end at sige: Ja tak, selvom det slet ikke indgik i fremtidsplanerne.

Det skete for Jakob Grænge Hansen fra Gammel Hellerup Gymnasium, der bliver student den 22. juni. Efter eksemerne venter et betalt scholarship på USA’s største Universitet for roning – University of Wahsington, hvor han skal bo og træne som den første dansker nogensinde.

Ville ikke til USA

Jakob havde ingen planer om at skulle væk fra sin kæreste og Danmark i længere tid efter gymnasiet og da slet ikke i fire år på den anden side af Atlanten. ”En af mine gymnasievenner, der træner i samme roklub som mig, havde på et tidspunkt sendt forskellige ansøgninger om scholarships i USA, derfor henvendte en amerikansk talentspejder sig til vores ro-træner. Ud over min ven anbefalede min træner ham, at han kiggede nærmere på mig også,” fortæller Jakob. Selv om talentspejderen hurtigt blev begejstret for de to drenge og inviterede dem til at besøg på det verdenskendte universitet, var det med stor tøven Jakob sagde ja: ”Jeg havde slet ingen planer om at skulle til USA. Min træner sagde dog, at jeg simpelthen blev nødt til at besøge universitetet, så kunne jeg altid sige nej bagefter. Jeg lovede ham derfor i det mindste at give besøget en chance.

Om Jakobs træner havde en god fornemmelse af, hvad der ventede Jakob på University of Wahsington melder historien ikke noget om. I hvert fald var besøget nok til at Jakob blev klar over, at hvis han skulle ende med at blive tilbudt et scholarship, var der tale om en chance for livet kun få mennesker får. ”Det var en helt vild oplevelse at være på universitetet, og man kan slet ikke lade være med at blive revet med,” fortæller Jakob. ”Kontrasten fra at være i Danmark, hvor roning er en ret anonym sport er kæmpestor. På universitetet er der eksempelvis 20 fuldtidsansatte kun til at servicere os roere, og roning er forbundet med rigtig meget præstige. Til et stævne kommer der måske 30.000 publikummer derovre, mens der kommer omkring 500, når vi har DM i Danmark.

Det var åbenbart ikke kun Jakob, der var tilfredse med hans besøg i USA. Efter besøget blev han tilbudt et scholarship, hvor universitetet betaler 300.000 kr. årligt i fire år, for at Jakob kan gå og træne på universitetet. Samtidig har universitetet tilbudt at betale transport både for Jakob, men også for hans kæreste, så hun kan komme og besøge ham derovre.

Vejen til succes via pauser og venner

At Jakob er et åbenlyst talent inden for roning, er der ikke så meget tvivl om. Vejen til det niveau, der altså nu har skaffet ham en helt enestående mulighed i USA inden for dansk roning er bl.a. opstået i kraft af det fireårige gymnasieforløb som nogle danske gymnasier tilbyder i samarbejde med Team Danmark – bl.a. Gammel Hellerup Gymnasium. Efter noget sygdom og en alt for presset hverdag blev Jakob tilbudt at komme over på det fireårige gymnasieforløb i stedet for det traditionelle treårige forløb. ”Før jeg kom på det fireårige forløb, startede min dag med, at jeg kørte til træning kl. 6 om morgenen, efter træning var der skole til omkring kl. 16 og derefter træning igen, hvorefter jeg skulle lave lektier til kl ca. 21. Selvom min sport betyder meget for mig, har jeg både brug for pauser og et godt socialt liv, for at fungere godt,” forklarer Jakob. ”Derfor var det altafgørende både for min gymnasietid og for min træning, at jeg fik mulighed for at gå over på det fireårige forløb.”

Om fremtiden ligger i USA, og hvordan det går Jakob, når hverdagen på et af de største ro-Universiteter i verden starter, er stadig uvist, men talentet og modet er i top, når Jakob pakker tasken og tager hul på hans egen udgave af den amerikanske drøm til september 2018.

 

 

 

Selvom det i virkeligheden først er den 25. juni, at de første studenter springer ud på Gammel Hellerup Gymnasium, er der nogle stykker, der tyvstarter og får huen på i ugerne inden. Der er tale om de fireårige elever, der har fået mulighed for at forlænge deres gymnasietid med et ekstra år for at få tid til at dyrke deres sport i et samarbejde med Team Danmark.

I dag kan Leonora Colmor Jepsen derfor kalde sig student. Hun begyndte som Team Danmark-elev for fire år siden med to fødder godt placeret i den danske skøjteverden, hvor hun gennem 1. og 2.g skøjtede på højt plan og rejste rundt om i Europa, hvor hun bl.a. repræsenterede Danmark ved junior-VM. I 2016 vandt hun også DM-guld i isdans sammen med lillebroren Linus.  Gennem 3.g faldt motivationen for skøjteløb på højt niveau, og i dag er Leonora i højere grad skøjtetræner for andre.

Fandt musikken i gymnasiet

Et andet talent Leonora fik øje på gennem gymnasietiden var sang og sangskrivning. Og det i en grad så hun nu er klar til at indspille et album med egne numre. ”Jeg sang lidt som barn, men ellers var det først i 1.g, at jeg begyndte at beskæftige mig med musik igen.” Leonora valgte musik på c-niveau i 1.g og fik der oplevelsen af at stå på en scene. ”Det var en stor oplevelse og en fantastisk følelse at synge for andre, og det gav mig mod til at tro på, at jeg måske godt kunne,” fortæller Leonora.

Igennem gymnasietiden har hun fået mere og mere tro på egne evner som sanger og sangskriver. Hun har siden 1.g været med i skolens kor, har deltaget i skolens musical flere gange bl.a. med et selvskrevet nummer og deltaget i gymnasiets Singer songwriter café, hvor elever optræder for hinanden. ”Per, der står for skolens sangcafé har betydet rigtig meget for mit mod på at udvikle mig musikalsk. Han har været rigtig god til at opmuntre mig og har insisteret på, at jeg burde gøre noget ved musikken,” fortæller Leonora. Også i undervisningen på Gammel Hellerup Gymnasium har Leonora haft mulighed for at udvikle sit talent. ”Jeg havde musik på B-niveau, og det var et kæmpe frirum for mig, min lærer var rigtig dygtig og inspirerende, og jeg fandt sammen med andre musikelever, som jeg stadig mødes med omkring musikken.”

Nu kan Leonora altså kalde sig student, fremtiden byder bl.a. på indspilning af egne sange og et ophold på en musikhøjskole.

Lørdag den 23. juni, kl. 11.00 – 12.30 er der jubilæumsarrangement for alle interesserede tidligere elever. Til arrangementet er der mulighed for at gense den gamle skole, tidligere gymnasievenner og rektor Jørgen Rasmussen fortæller om skolens udvikling og viser rundt.

Det er gratis at deltage, men tilmelding er nødvendig via mail til adm@ghg.dk

Gammel Hellerup Gymnasium er med i det første samlede danske arkitekturværk og egentlige lærebog til arkitektstuderende og yngre arkitekter. Gymnasiets multihal og bygning til musiske fag er et af 21 udvalgte, arkitektonisk vellykkede eksempler på betonarkitektur i bogen.

BIG – Bjarke Ingels Group står bag arkitekturen, som et redaktionsudvalg med repræsentanter for arkitektforeninger og undervisere på de højere læreanstalter har peget på byggeriet til inspiration for fremtidens arkitekter i deres arbejde med beton.

Bogen er blevet til på initiativ af Dansk Beton, og for branchedirektør Thomas Uhd er ambitionen, at værket kommer til at indgå i undervisningen af arkitektstuderende og bliver et standardværk for arkitekter, på samme måde som Betonbogen har været er det i årtier for ingeniører.

Bogen har fået titlen ”Dansk Betonarkitektur” og er netop udkommet på Forlaget Vandkunsten. Dansk Betonarkitektur er skrevet af arkitekt MAA Jørgen Hegner Christiansen, tidligere fagredaktør ved Arkitekten, og har forord af professor Carsten Thau, Kunstakademiets Arkitektskole. Thomas Juul Andersen, Arkitekt MAA og faglig leder på Betoncentret på Teknologisk Institut, har været fagkonsulent og medforfatter på de to oversigtskapitler. Bogen er illustreret med fotos af Torbens Eskerod, der har rejst land og rige tyndt for at fange bygningerne i det helt rigtige lys. Den grafiske tilrettelæggelse står Carl-H.K. Zakrisson for.

I bogen fremhæver forfatteren følgende om det unikke om betonprojektet: Den in situ-støbte multihal er forsænket 5 meter ned i jorden, og i dagtimerne filtreres der lys ned mellem spærene, der giver strejflys på de rå betonvægge og fremhæver stofligheden. Hallens vægge afsluttes i bløde kurver omkring åbningerne med tydelige markeringer af støbeplader og konushuller. I bygningen til de musikalske fag er opført som en kombination af in situ­støbt beton og betonelementer i form af søjler, dragere og tagplader.  Det mest markante indslag i bygningen er den in situ-støbte bagvæg, der rejser sig i en blød kurve fra gulvet og afsluttes mod det skrå̊ loft.

Et af årets rigtig gode nye bekendtskaber på GHG er et samarbejde med plejeboligerne for ældre Kløckershave i Gentofte Kommune.

Historieundervisningen i 3.w og 3.z rykkede for en stund til Kløckershave, hvor de ældre fortalte om deres personlige oplevelser af tiden omkring den kolde krig. Det var en stor oplevelse for GHG’s elever at høre førstehåndsberetninger fra en central del af verdenshistorien, og de ældre var rigtig gode til at fortælle om perioden, begivenhederne og usikkerheden. Ud over besøget i Kløckershave, besøgte eleverne også bunkeren under Frederiksberg Rådhus, der var i brug under den kolde Krig og stadig står som dengang.

Ud over en faglig gevinst til historieundervisningen har samarbejdet med Kløckershave gennem året også haft en mere social karakter. Elever fra GHG har bl.a. brugt deres søndage på at cykle ture sammen med de ældre og bage kage til dem.

Tirsdag den 22. maj var det sidste skoledag for vores 3.g’ere. En på mange måder glad dag, der markerer slutfasen i tre års gymnasietid. Vi havde i år i samarbejde med eleverne opstillet nye regler for fejring af dagen. Vi syntes, at det i alt væsentligt gik godt, og vi tror, at skolens nærmeste naboer har været tilfredse med dagen.

Desværre har vi så efterfølgende fået at vide, at eleverne havde været i Staudehaven fra kl. 7-9, hvor de havde været meget støjende og efterladt store mængder af affald og knuste flasker. Flere naboer har klaget til skolen og politiet, og Villabyerne har skrevet om det.

Det er til stor ærgrelse og beklagelse, da vi i år har lavet en række nye tiltag for at minimere gener for naboer. Op til sidste skoledag har vi afholdt flere møder og fællessamling med 3. g’erne, hvor vi har indskærpet, at de ikke skal mødes i Staudehaven, og det altid er afgørende at tage hensyn til lokalmiljøet både i forhold til larm, affald osv. Det er ligeledes blevet understreget, at hvis elever samles uden for skolen, skal de vise hensyn og rydde op efter sig selv.

For en god ordens skyld skal det pointeres, at elevernes fest i Staudehaven intet har med gymnasiets planlægning af sidste skoledag at gøre. Tværtimod fortæller vi eleverne, at skolen tager afstand fra, at det finder sted. Netop fordi det har karakter af et privat arrangement, der organiseres af de unge selv, har det været svært for skolen at løse problemet. Vi har afprøvet forskellige modeller gennem årene.

Da vi tirsdag formiddag erfarede, at der igen var et større antal unge, der havde mødtes i Staudehaven uden at rydde op efter sig, ønskede vi i det mindste at vise det hensyn til beboerne i området og sikre, der blev ryddet op i parken. To af skolens ansatte sørgede i samarbejde med kommunen for oprydning. Vi er klar over, at det sender et uklart signal, der kan tolkes som om skolen blåstempler, at det finder sted. Det hensyn, der ligger i at få ryddet op, har dog vejet tungere end den dårlige omtale, gymnasiet har fået for det.

Med dette års klager og gener mener vi på Gammel Hellerup Gymnasium, at vi må prøve at gå nye veje for at få det standset. Vi har som skole på alle mulige måder appelleret til de unge om at vise hensyn, rydde op efter sig selv, lavet alternative arrangementer på skolen på denne dag osv. Vi arbejder derfor på en plan for, hvordan vi kan undgå, at unge fra gymnasiet samles til gene for naboer i havneområdet. Straks efter skolestart vil vi indkalde de kommende 3.g’ere og drøfte en ny model for sidste skoledag, som indebærer, at de holder sig væk fra Staudehaven. Vi vil også kontakte kommunen om dette.

Vi vil samtidig appellere til både elever og forældre om et samarbejde for at komme problemet til livs. Hverken de unge eller gymnasiet kan være tjent med den omtale, der har været.

Jørgen Rasmussen

Rektor

Gammel Hellerup Gymnasium