Inden jul fik vi på Gammel Hellerup Gymnasium tilsendt manuskriptet til bogen ’Til fest med Eliten’, som blev udgivet på bogstreamingtjenesten Mofibo i februar. Bogen er skrevet af tidligere GHG-elev Klara Togo Donkild, og det er hendes fortælling og erindring om ungdomskulturen i Nordsjælland.
Vi synes, det er godt og relevant, at Klara Togo Donkild fortæller om de oplevelser, hun har haft som en del af ungdomskulturen i Nordsjælland og selvfølgelig også om sin tid på Gammel Hellerup Gymnasium. Selvom Klaras oplevelser ligger 6-7 år tilbage mener vi stadig, det kan være et godt oplæg til reflektion og dele af bogen har allerede været brugt i undervisningen på GHG.
Meget af historien, der fortælles i bogen, ligger tilbage, bl.a. fra før MeToo, og meget i ungdomskulturen har – ligesom i samfundet generelt – heldigvis ændret sig. En del af de oplevelser, Klara Togo Donkild beskriver fra sin gymnasietid, er derfor heller ikke noget, der finder sted på eller uden for Gammel Hellerup Gymnasium i dag.
På gymnasiet arbejder vi hver dag med at skabe et så trygt og inkluderende miljø som muligt for vores mange elever, og gennem årene er der løbende blevet indført tiltag og restriktioner for at gøre op med opførsel eller grænseoverskridende traditioner, der ikke er i tråd med gymnasiets værdier. Det er vi heldigvis i udstrakt grad lykkedes med.
Erfaringer har omvendt lært os, at hvad der kan virke uskyldigt for én part, kan opleves krænkende for en anden. Dialogen er en helt central del af den dannelse, der finder sted på gymnasiet i dag, og det er et område, som hele tiden skal udfordre eleverne og os selv til refleksion. Med 1000 elever og dermed 1000 subjektive oplevelser af gymnasielivet, ville det være naivt at hævde, der ikke kan være elever, der oplever, at deres grænser bliver overskredet, men vi skal hele tiden have fokus på, at alle skal kunne føle sig trygge.
Historier som Klara Togo Donkilds skærper hele tiden vores opmærksomhed på dette, og bogen leverer stof til refleksion over ungelivet og gymnasiets rolle. Vi kan kun blive klogere af at få belyst den historie, vi alle sammen er en del af, fra så mange forskellige vinkler som muligt. Og så kan vi heldigvis samtidig glæde os over de ting, der har ændret sig.
I bogen er der forskellige passager, der foregår på Gammel Hellerup Gymnasium. Ønsker man gymnasiets – repræsenteret ved rektor Bjarne Edelskovs – vinkel på disse passager, kan man læse mere herunder.
Staudehaven og puttemiddage
Klara Togo Donkild fortæller om oplevelser vedrørende første skoledag i Staudehaven og invitationer til puttemiddage. Tidligere traditioner, der udelukkende var arrangeret af eleverne – som Staudehaven og puttemiddage – havde man for år tilbage meget svært ved at komme til livs på gymnasierne, da der i lovgivningen ikke var mulighed for at sanktionere den slags arrangementer. Jeg ved, at skolen dengang brugte mange kræfter på at forhindre hierarkiske eller ekskluderende traditioner med de redskaber, de havde. Det blev heldigvis nemmere med lovændringen i 2017, hvor skolen kunne indføre en række nye skærpede sanktioner. I dag er der ikke længere elever, der tager i Staudehaven første skoledag, og skulle vi få nys om, at der er noget, der minder om optakt til en puttemiddag, fører det øjeblikkeligt til sanktioner.
Introperioden
Klara Togo Donkild fortæller om oplevelser fra introperioden i 1.g. Da de fandt sted, var jeg ikke selv en del af skolen, men jeg kan alligevel sagtens nikke genkendende til, hvordan kulturen generelt har ændret sig på danske gymnasier siden 2016. Jeg tror eksempelvis, at tøjkæder tidligere var en obligatorisk del af næsten alle introperioder landet over. I dag er det en meget sjælden aktivitet.
Jeg er ked af at høre, hvordan Klara Togo Donkild i dag føler, at hendes grænser blev overskredet på introdagene. Jeg ved, at man på Gammel Hellerup Gymnasium altid har lagt stor vægt på at udvikle skolen sammen med eleverne og lytte til deres input. Tidligere havde eleverne måske på den konto friere hænder i forhold til at planlægge sociale aktiviteter i introperioden, og måske syntes de, som Klara Togo Donkild beskriver, at en konkurrence i de bedste scorereplikker var sjov. Gennem en skærpet opmærksomhed på, hvad der kan opleves som grænseoverskridende er mange af de aktiviteter fra dengang i dag utænkelige. Bl.a. som resultat af MeToo har vi fået et helt andet sprog til at tale med eleverne om, hvad der kan virke grænseoverskridende, og programmet på introdagene er i dag et andet. Skolens introtutorer uddannes i, hvordan de bedst muligt tager imod nye elever samt hvilke inkluderende introaktiviteter, de kan lave med 1.g’erne. Desuden evaluerer vi løbende introperioden gennem anonyme spørgeskemaundersøgelser, hvor vi blandt andet også spørger ind til, om de nye elever i introperioden har oplevet grænseoverskridende adfærd og aktiviteter. Det er heldigvis meget sjældent tilfældet.
Elevblad og grupper på sociale medier
I foråret 2016 var der, som beskrevet i bogen, en stor debat i danske medier om de såkaldte ’sladderblade’ rundt omkring på gymnasierne, og på Gammel Hellerup Gymnasium handlede det om bladet ‘Mosquito’. Enden på debatten blev en nedlukning af bladet, da det ikke flugtede vores værdier. I stedet har vi på GHG skolebladet ’Pulsen’, der udkommer to gange om året med artikler om livet på skolen skrevet af en elevredaktion.
Som det også beskrives i bogen, findes der også grupper på sociale medier, som enkeltpersoner selv laver, hvor elever kan føle sig udstillet og krænket. I det omfang det er muligt, prøver vi altid at få lukket disse grupper, hvis vi får information om dem, og de kan sættes i forbindelse med GHG. Det er dog ofte begrænset, hvor meget indflydelse vi kan have på det, der foregår i private grupper på sociale medier. Umbrella-sagen, som også beskrives i bogen, har dog heldigvis betydet en kulturændring i unges deling af materiale. Det er dog stadig et område, som det er vigtigt at være opmærksom på, og på Gammel Hellerup Gymnasium har vi i undervisningen og til fællesarrangementer for eleverne særligt fokus på digital dannelse.
Generelt har MeToo betydet en stor ændring af hele samfundets og også gymnasiernes muligheder for opdage og tale om, hvad der kan opleves som grænseoverskridende eller krænkende på en meget mere konkret måde. På trods af denne nye opmærksomhed på krænkelser og de skærpede sanktioner med lovændringen i 2017, må vi også erkende, at dialogen om respektfuld og inkluderende adfærd er evigt aktuel.
Euforiserende stoffer
I bogen beskriver Klara Togo Donkild, hvordan hun hørte rygter om, at der blev taget stoffer på toiletterne ved gymnasiefester. Vi vil på ingen måde udelukke, hvad Klara har hørt, mens hun gik på skolen. Vi ved naturligvis også, at der i dele af ungdomskulturen florerer ulovlige stoffer, men som gymnasium gør vi alt, hvad vi kan for at undgå nogen former for stoffer ved vores fester. Gymnasiet har en nultolerance over for at medbringe euforiserende stoffer på skolen, og en overtrædelse vil føre til bortvisning og eventuel politianmeldelse. Vi er gennem årene i et par tilfælde blevet bekendte med, at der er blevet taget ulovlige stoffer til en fest, hvilket ledelsen øjeblikkeligt har grebet ind over for. Udover en nultolerance over for ulovlige euforiserende stoffer på skolens område, gør vi alt, hvad vi kan for at forebygge, at elever skulle få tanken om at medbringe dem. Siden Klare Togo Donkild gik på gymnasiet, har vi eksempelvis indført en narkohund ved alle gymnasiefester, der er ekstra kontrol ved indgangen, og har vi mistanke om, at elever medbringer euforiserende stoffer, er der mulighed for at visitere dem. Derudover har vi mulighed for at udføre stikprøvekontroller i form af spyttest.
Trygge fester
Det betyder meget, at elever på Gammel Hellerup Gymnasium trygt kan gå fest på skolen. Vi har professionelle vagter, lærere og repræsentanter fra ledelsen med til alle fester. Vi har fokus på at få unge til at drikke mindre, og i baren sælges drikkevarer, der højst må have en alkoholprocent af pilsnerstyrke. Derudover er der gratis vand og et udvalg af sodavand og alkoholfrie øl. Oplever vi, at elever er for berusede, når de ankommer eller under selve festen, kan de ikke deltage, og vi ringer til forældrene og sikrer os, at de kommer trygt hjem.
Mistanke om misbrug hos eleverne
Til alle klasser på GHG er der tilknyttet et klasseteam af lærere, der kender eleverne, samt en studievejleder. En af klasseteamets og studievejledernes opgaver er at holde øje med elevernes generelle trivsel bl.a. i forhold til mistanke om misbrug eller andre former for mistrivsel.
Får man mistanke om et misbrug, er første skridt en samtale med eleven. Er eleven under 18 år kontaktes hjemmet. Bekræftes mistanken om et misbrug, følges eleven herefter tæt, kaldes til løbende samtaler, og der holdes kontakt med hjemmet. Kræver misbruget behandling, følges der op på, at der bliver gjort en professionel indsats. Eleven visiteres til professionel hjælp, der ydes af den kommune, hvor eleven bor.
Hvis eleven er over 18, må hjemmet ikke kontaktes. Eleven opfordres altid til at tale med sine forældre om problemet. I sådanne tilfælde følges eleven ligeledes tæt, og i tilfælde af et behandlingskrævende misbrug skal eleven levere dokumentation til gymnasiet om, at de får professionel hjælp til behandling af deres misbrug.
Hvis der er tale om elever med et misbrug, som ikke går i behandling på opfordring af gymnasiet, er der mulighed for at bortvise eleven, hvilket vil være yderste konsekvens. Der bliver dog afsat mange ressourcer fra gymnasiets side til at hjælpe elever, der har problemer. På gymnasiet ønsker vi generelt at støtte de elever, der gerne vil og har evnerne til at gennemføre en studentereksamen, også fagligt mindre stærke elever, der har brug for hjælp i perioder af deres gymnasieliv.
Har man som forældre mistanke om, at ens barn har et misbrug, er man altid velkommen til at kontakte en af gymnasiets studievejledere.
Samarbejde med forældre og Gentofte Kommune
Gammel Hellerup Gymnasium har et godt og tæt samarbejde med Gentofte Kommune på ovenstående områder, og senest har vi afholdt forældremøde for alle skolens 1.g-forældre i samarbejde med kommunen. Her blev Gentofte Kommunes Ungeprofil fremlagt, og et af emnerne, der var fokus på, var bl.a. alkoholkultur blandt unge. Som Klara Togo Donkild også fremhæver i bogen, er mange af de problemer, der adresseres, en del af en ungdomskultur og ikke noget, vi alene kan løse med tiltag og regler på gymnasiet. Derfor spiller samarbejdet med forældrene om fx alkohol og festkultur i privat regi, herunder ved de såkaldte ”warms” (førfester), også en vigtig rolle.
Vi arbejder hele tiden på, at der ikke skal være en særlig kultur eller bestemt elevgruppe, der får lov at dominere gymnasiet. Hos os skal der være plads til alle, og gennem vores placering på grænsen mellem København og Hellerup har vi altid haft elever med forskellige baggrunde. Det er en af vores styrker, og vi påtager os ansvaret for at sætte tydelige rammer for samvær i dagligdagen og til fester, når over 1000 elever er samlet.
Heldigvis viser både Gentofte Kommunes Ungeprofil og diverse nationale trivselsmålinger, at eleverne på Gammel Hellerup Gymnasium trives godt fagligt og socialt og oplever et godt og inkluderende fællesskab. Det arbejder vi hver dag på at fastholde og udvikle.
Bjarne Edelskov, rektor