Sundhed og Idræt

Studieretningen Sundhed og idræt indeholder de samme emner som studieretningen Krop og Kemi, men har et øget fokus på berøringsfladen mellem biologi og idræt. Udover flere idrætsmoduler vil du få en uddybet forståelse for den aktive krop og de styrende fysiologiske processer. Du vil eksempelvis arbejde med emner som kondition, doping og sundhed. I øvrige fag som dansk og historie vil der typisk også være en vinkel på idræt.

I alle studieretningerne vil du komme til at opleve matematik som et universalværktøj, der dels er præcist og problemløsende, og dels er kreativt og eksperimenterende. Matematikken vil indgå naturligt i arbejdet med bioteknologi, biologi, fysik og kemi, når resultater skal beregnes og forsøg bearbejdes.

Videregående uddannelser

Studieretningerne åbner for lange naturvidenskabelige, samfundsvidenskabelige og tekniske uddannelser på universiteterne og inden for sundhedssektoren.

IDRÆT I FRITIDEN

Efter skoletid, i pauser og frimoduler kan dyrke idræt på GHG. Du kan frit bruge skolens idrætsplads, fitnesslokale og hal (når den er ledig) til at dyrke idræt alene eller med andre GHG’ere.  Du kan låne udstyr og bolde af skolen og som bruger af fitnesslokalet får du en nøgle og intro til faciliteterne.

 

Idrætsdag

Hvert år holdes der en fælles idrætsdag, hvor du deltager sammen med din klasse i en lang række sportsgrene – også de mere alternative som kagebagning og skak. Dagen skaber en masse sjove og mindeværdige oplevelser på tværs af klasser og årgange.

Matematikvejledning

Gammel Hellerup Gymnasium har matematikvejledere, der hjælper og støtter dig, der har særlige udfordringer inden for matematik og talforståelse. Matematiklærerne screener og følger op på de elever, der har et særligt behov.

GHG’s to matematikvejledere

Intermat

I InterMat bliver du rustet til at løse matematiske opgaver. Tilbuddet fungerer blandt andet som brobygning mellem gymnasiet og universitetet, så overgangen lettes.

Science

På Gammel Hellerup Gymnasium har vi mange forskellige aktiviteter inden for science til de elever, der gerne vil udfordres udover den almindelige undervisning.

 

 

Gammel Hellerup Gymnasium er certificeret inden for talentarbejde gennem Science Talenter, og er tilmeldt deres tilbud, så elever med ekstra interesse for naturvidenskab og matematik kan komme på science camps på talentcentret i Sorø – læs mere her.

Gammel Hellerup Gymnasium er medlem af UNF (Ungdommens Naturvidenskabelige Forening), så skolens elever kan deltage gratis i foredrag og andre arrangementer af UNF – læs mere om UNF København her

Gammel Hellerup Gymnasium har et udvidet samarbejde med Hellerup Skole kaldet ”STEM forløbet” (Science, Technology, Engineering & Mathematics), som er et toårigt forløb for 8-9. klasseelever på Hellerup Skole. Eleverne melder sig til forløbet hvis de har en særlig interesse for fysik, kemi, biologi og/eller matematik, og får derved et ekstra modul ca. en gang om ugen, hvor undervisningen foregår på GHG. Undervisningen er tilrettelagt i små overskuelige projektforløb af GHG’s lærere i samarbejde med Hellerup Skoles lærere med fokus på at udfordre eleverne på fordybelse og abstrakt tænkning – læs mere her.

Eftermiddagsmatematik

Til eftermiddagsmatematik bliver du præsenteret for forskellige slags matematik, der ikke indgår i den daglige undervisning på gymnasiet og er til dig, der synes matematik er sjovt.

Vidste du, at GHG kun er 5 min. gang fra Hellerup St. og 10 min. på cykel fra Østerbro og Nordvest?