Måned: august 2024

I over et år har GHG’s elevråds forretningsudvalg arbejdet på at skabe kontakt til Glasir Tórshavn College på Færøerne. Arbejdet gav pote og et helt nyt udvekslingssamarbejde blev startet. I dag er så første gang at eleverne fra Hellerup og Tórshavn mødet hinanden ’i den virkelige verden’. Færingerne ankom i formiddags til Kastrup, hvor elever fra GHG står klar til at byde dem velkommen. Dagen i dag byder bl.a. på rundvisning på Gammel Hellerup Gymnasium og hygge og middag sammen.

I de kommende dage skal færingerne bl.a. med på skattejagt i Hellerup, opleve undervisningen på skolen og på besøg i Folketinget og på sightseeing i København.

Op til selve udvekslingen har elevgruppen brugt rigtig meget tid og arbejde på at finde og søge fonde. Arbejdet gav pote og den 7. april i år fik eleverne besked om, at de havde modtaget 75.000 kr. fra puljen ’Sjomaq’, som er en del af DUF (Dansk Ungdoms Fællesråd) og Kulturministeriet. Dermed blev udvekslingssamarbejdet en realitet.

 

 

 

”Søg et gymnasium, der har under 700 elever. Her får du mest ungdomsuddannelse for dine forældres skattekroner. ” 

Sådan må logikken nødvendigvis være, når Regeringen vil skære i kvaliteten på Gammel Hellerup Gymnasium og en lang række skoler, fordi skolen har flere end 700 elever. 

Allerede fra januar 2025 vil Regeringen gradvist og over en årrække igen skære i kvaliteten. Denne gang fordi skolerne er blevet for store og fordi Regeringen argumenterer for, at skoler over 700 har stordriftsfordele. Regeringen vil konkret skære 10 procent i tilskuddet pr. elev over 700 elever, mens skoler under 700 får maksimalt taxameter. Det er et såkaldt knæk-taxameter, som skal omfordele midler til mindre skoler.

Er stordriftsfordelene på et stort gymnasium 10% for hver elev over 700?

Nej! I min optik har unge krav på kvalitet og en solid ungdomsuddannelse, uanset om man bor i Brovst eller Gentofte. Nul-sum er ikke en løsning.

”Alle skal blive så dygtige som de kan” og nu får en række elever, primært i større byer, et handicap på 10%, hvis det står til den nye finanslov og landdistriktspakke, hvis de altså går på en skole med flere end 700.” 

 

Besparelserne vil gå hårdt ud over mulighederne for at oprette valghold. Det vil forringe de naturvidenskabelige og sproglige fag, som gymnasierne ellers er pålagt at forsøge at styrke. Beskæringerne vil højst sandsynligt ramme muligheden for at oprette de mindre studieretninger, såsom studieretninger med græsk/latin, kreative fag eller naturvidenskab på særlig højt niveau. En konsekvens kan meget vel være mere monokultur og faglig ensretning i gymnasiet. En anden konsekvens bliver udsultning og søgning til universiteternes mindre studier på det klassisk filologiske fakulteter.

En effekt af besparelserne vil formodentlig også være besparelser på talentaktiviteter for de elever, der kan nå et særlig højt fagligt niveau allerede i gymnasiet. Elever der både bliver inspireret til at dyrke og udfolde deres særlige talenter og arbejde videre med dem efter gymnasiet, men også inspirere deres klassekammerater til at ’talent’ er noget der får plads og støtte i den danske gymnasieskole. 

 

-Det virker helt uigennemtænkt, at politikerne trækker tæppet væk under skolens daglige arbejde, for at danne og studieforberede en stor gruppe af livsmodige unge.

I Hovedstadsområdet udnytter gymnasierne al deres bygningskapacitet, så flest mulige unge i nærområdet får mindst mulig transporttid. Fordelingsopgaven løser vi i et glimrende samarbejde med Region Hovedstaden. Elever fordeles efter egne prioriteter og gymnasierne som selvejende institutioner danner de unge i fællesskaber og god trivsel. Men den opgave bliver svær at løse i fremtiden. Nedskriver skolerne antallet af elever, udnytter vi ikke det, der i forvejen fungerer godt. Nedskriver vi ikke kapaciteten, blåstempler vi regeringens åbenlyse kvalitetsforringelser. Jeg tror gymnasier fremover vil være forbeholdne ift. at hjælpe Regionen.

Er det økonomisk ansvarligt for Staten, Regionen og gymnasierne, at have tomme klasselokaler på store skoler, fordi økonomien ikke følger eleverne fra 2025? Nej, men gymnasierne står på mål for kvaliteten i undervisning og måden at drive skole på, og fremover får elev nr. 701 10% dårligere vilkår. 

 

Jeg anerkender til fulde nødvendigheden af et forhøjet udkantstilskud til f.eks. mindre skoler. Men som tidligere rektor på et mindre gymnasium er bedre økonomi fint, men det er de facto elever og en elevfordeling, der skal til for at oppebære faglige bæredygtige læringsmiljøer i hele landet.

Sagen er, at det trecifrede millionbeløb, der nu skal høstes fra skoler med over 700 elever, netop blev brugt på en fejlslagen elevfordeling, der kostede skatteyderne en kvart milliard, inden galskaben stoppede midt i et regeringsskifte.

 

”Alle er gode til et eller andet” og vores politikere er igen gode til at forringe vilkårene for de almene gymnasier så massivt, at målet bliver, at vores unge fremadrettet skal uddannes mindre og dårligere end de bliver i dag, fordi de har søgt ind på deres nærmeste gymnasium, som tilfældigvis har plads til flere end 700 elever. 

 

Bjarne Edelskov
Rektor, Gammel Hellerup Gymnasium

 

 

 

I Politiken blev der i weekenden bragt et debatindlæg om unge og alkoholkultur omkring gymnasiestart på Gammel Hellerup Gymnasium og mere generelt på gymnasier i Gentofte kommune. 

Vi synes, indlægget er relevant og vi vil meget gerne invitere debattøren til møde for at høre mere om hendes oplevelser som forældre. Vi vil meget gerne i dialog og få perspektiver og måske nye ideer til, hvordan vi sikre så tryg og god en gymnasiestart og gymnasietid som muligt.

Introperioden

Alle aktiviteter i introdagene på skolen alkoholfrie og på GHG er vi meget bevidste om at tilbyde mange forskellige sociale aktiviteter, hvor alkohol er helt forbudt. Vi har mange forskellige klubber og udvalg såsom kreaklub, musical, traditionsudvalg, skakklub, debatklub, brætspilscafé, GHG-Liga, fri-idræt, gratis musikundervisning osv. hvor eleverne mødes på tværs af klasser og årgange.

I introdagene fylder det meget for de unge at lære hinanden at kende. Alle vores tutorer er op til introdagene på to uddannelsesdage, hvor de lærer hvordan de støtter klasserne i at blive rystet godt sammen, teambuilding-lege og her bliver de undervist i at få alle med i de sociale fællesskaber, og det er vigtigt at alkohol ikke bliver den centrale samlingsfaktor også ved de aktiviteter som ikke har noget med GHG, at gøre. 

Ikke føler sig ekskluderet og kan deltage i alle arrangementer også dem, der ikke har noget direkte med skolen at gøre. 

Vi kan som skole ikke forbyde at klasserne mødes uden for skoletiden for at lærer hinanden bedre at kende, og lysten til at mødes tænker vi også er naturligt og har positive elementer. Er der optræk til noget, der kunne minde om de sagnomspundne ’Puttefester’ har vi dog i dag mulighed for at sektionerer og har den seneste mange år slået hårdt ned på den type arrangementer, hvis vi har hørt om optræk til dem.

Vi vil dog meget gerne tage endnu mere dialog, om vi kan gøre mere eller andet for, at ingen skal føle sig ekskluderet. Her er en dialog med forældre også yderst relevant. Hvis vi ser på ungdomskulturen på landsplan er alkohol ofte en faktor, når unge er sammen socialt og dermed ikke kun et Gentofte- eller gymnasiefænomen, men en del af en ungdomskultur. Derfor er dialogen med forældre og ikke mindst de unge selv helt relevant.

Fællesskaber skal ikke baseres på, om man drikker alkohol eller ej, og vi skal tale om de unges sundhed. Omvendt oplever vi også, at nogle unge føler, de altid bliver udskammet og censureret i deres måde at være unge og feste på. Selvom danskere har mange kedelige rekorder i forhold til indtaget af alkohol, viser en rapport fra Sundhedsstyrelsen at danske unge drikker mindre i dag end tidligere generationer. Vi har altså ikke at gøre med en særlig drikfældig ungdomsgeneration, men med en gennemgribende samfundsproblematik.

Vi mener dialog og debat er vejen frem.

Introcafé

Den 16. august holdet vi traditionen tro en introcafé. Cafeen er med vilje lagt på den samme dag, hvor det berygtede arrangement i Dyrehaven finder sted. Vi ønsker at levere et trygt alternativ til ’Druk i Dyrehaven’, hvor vores elever kan lære hinanden at kende i trygge rammer.

De seneste mange år har vi haft et stort fokus på at skabe trygge fester med plads til alle.

Der er altid lærervagter med til fester og cafeer for at passe godt på eleverne, og som eleverne kan komme til, hvis de har behov for at tale med en voksen. Til de fleste fester er der også repræsentanter fra skolens ledelse. Derudover er der professionelle vagter med til festerne, der har stor erfaring med at skabe tryghed og orden. Er elever for fulde, kan de ikke deltage i festen, men skolen hjælper med at kontakte forældre, så eleverne kan komme sikkert hjem, hvis det er nødvendigt. Udviser elever aggressiv adfærd, kan de ligeledes ikke deltage i festen, men vil blive sendt hjem og eventuelt få karantæne.

Der serveres ikke drikkevarer med en alkoholprocent på højere end 5%. 

Derudover er det vigtigt, at elever ikke føler, at alkohol er en selvfølge til gymnasiets fester. Til fester på skolen er der altid gratis vand, og der kan købes sodavand i baren.

Samtidig appellerer vi gennem forældremøder til, at forældrene tage nogle gode snakke med deres børn om alkohol.

Forældre er altid velkomne til at kontakte en af skolens studievejledere, hvis de har spørgsmål eller bekymringer, og man kan finde forskellige gode råd til at snakke med sin teenager om alkohol i brochuren UNGE ALKOHOL FESTER

 

Der er mange spørgsmål, forventninger og måske bekymringer, når man går fra at være folkeskoleelev til at være gymnasieelev. Tre 4.g’ere fra GHG holdte i dag oplæg for alle GHG’s nye 1.g’ere for at fortælle om deres egne år i gymnasiet.

Med et helt nyligt gymnasieforløb i frisk erindring kunne Karla, Helena og Oscar med stor ærlighed og oprigtighed fortælle om deres år på GHG på godt og ondt. De fortalte om udfordringer, hvad man skal være særligt opmærksom på og de gode oplevelser, man skal huske at dyrke og nyde, mens man er på gymnasiet.

De fortalte bl.a. om, hvad der kan være godt at lægge vægt på omkring det sociale liv i gymnasiet. Eksempelvis at det kan være en god idé at prioritere at gymnasieårene ikke kun er en tid med mange lektier, men også en hyggelig tid i ens liv. At man skal huske, at ses med sine venner og give sig selv lov til at tage med til fester og andre sociale arrangementer. Omvendt er det også vigtigt at få slappet af derhjemme og ikke hele tiden være bange for at gå glip af noget.

Omkring fællesskaberne i gymnasietiden pointerede de, at det ofte er, når man ser tilbage på de tre samlede år, at man kan se at de har indeholdt gode venskaber og fællesskaber. Det kan sagtens være du først møder dine bedste gymnasievenner i 2. eller 3.g eller måske er de bedste venner i grundforløbet, og dem kan du holde fast i selvom I kommer i forskellige klasser.

Derudover talte de om, hvordan man kan forholde sig til faglighed, lektier og karakterer i gymnasiet. At det kan være godt at prioritere sin indsats og ikke føle, man skal præstere perfekt i alle fag hele tiden. Eksempelvis kan det være godt at vægte afleveringer og afsluttende fag.

 

Dette og en del andre gode råd blev videregivet til en ny generation af GHG’ere og oplægget blev afrundet med muligheden for at stille spørgsmål. Karla, Helena og Oscar fortalte at 1.g’erne var meget opmærksomme og stillede mange gode spørgsmål.

På GHG glæder vi os til at sige velkommen til mere end 400 nye 1.’gere tirsdag den 13. august og velkommen tilbage til alle vores 2. og 3.’g’ere onsdag den 14. august.