Besøg fra Panum

GHG har i mange sammenhænge fokus på karrierelæring og på at klæde eleverne på til de mange valg efter studentereksamen. I den sammenhæng havde 3.w Biotek besøg af Rafa, der blev GHG-student i 2020 og for nylig har gennemført sin bachelor på medicinstudiet og skal videre på kandidatuddannelsen. ”Jeg kan huske, jeg var lidt nervøs for at vælge Biotek som studieretning, da jeg startede i grudforløbet på GHG i sin tid, da jeg havde hørt det var svært. Jeg endte dog med at vælge det og efter to uger, var jeg overbevist om, at jeg skulle videre på medicin efter gymnasiet. Det var meget inspirerende og meget af det vi lærte på Biotek på GHG, har jeg kunne bruge videre på medicinstudiet,” fortæller Rafa.


I dag var han så tilbage på GHG for at fortælle 3.w om, hvordan det er at læse medicin og give dem gode råd til universitetslivet. Derefter underviste Rafa klassen i hormoners funktion og i anatomi med udgangspunkt i menstruationscyklussen.

Tak for besøget ved vores orienteringsaften

På Gammel Hellerup Gymnasium vil vi gerne sige tusind tak for en rigtig god orienteringsaften tirsdag den 9. januar. Mange unge og forældre havde valgt at lægge vejen forbi gymnasiet, der summede af liv, musik og en masse smagsprøver på fagligheden og fællesskabet på GHG. 

I er altid velkomne til at kontakte os med spørgsmål og lignende.

Du kan læse om optagelse på GHG her