Fjorten seje GHG-fodboldpiger mødte onsdag morgen (d. 5/10-2022) kl. 08:10 op i Valby Idrætspark for at dyste mod de øvrige gymnasier i Københavnsområdet i den årlige “Gymnasieskolernes Fodboldturnering for piger 2022”.

Holdet fra Svanemøllevej i Hellerup var kommet i pulje med henholdsvis Rysensteen Gymnasium, N. Zahles Gymnasieskole, Det Frie Gymnasium og Københavns Åbne Gymnasium (KG).

De marineblå Hellerup-piger spillede en stort set fejlfri indledende pulje. Med flotte tekniske detaljer samt rolig og klog boldomgang, angreb GHG-spillerne gang på gang modstandernes mål. Det resulterede i følgende fire sejre i den indledende pulje:

GHG – Rysensteen                   1-0

GHG – Zahles                            1-0

GHG – Det Fri                            3-0

GHG –  KG                                   1-0

Med en målscore på 6-0 og 12 point ud af lige så mange mulige sikrede GHG-holdet sig således en suveræn førsteplads i puljen og direkte videre avancement mod semifinalen hvor nr. 2 i gruppe 1 ventede. Næste hindring på vejen var Falkonergårdens Gymnasium. Men lige som med Hellerup-holdets tidligere modstandere skulle det vise sig, at heller ikke Falkonergårdens piger kunne score mod de marineblå. Derimod fik GHG-eleverne scoret en enkelt gang, og adgangsbilletten til finalen var således i hus.

I denne ventede det suveræne tophold fra gruppe 1; Gefions Gymnasium. I finalen stod det hurtigt klart at GHG-pigerne var oppe mod en yderst kompetent modstander. Men pigerne fra Svanemøllevej kæmpede forbilledligt og sikrede sig 0-0 i ordinær spilletid. I den forlængede spilletid, satte Gefion-holdet sig med to hurtige scoringer på kampen. Alligevel lykkedes det for de marineblå at reducere i sidste minut til finalekampens resultat; et 1-2 nederlag til Gefion. En ærgerlig afslutning på en ellers helt igennem fantastisk præstation af alle fjorten piger.  

Med fra GHG var:            

Forsvar:                                      Amalie G. (2f), Amalie S. (g7), Anna A. (2e), Eva (g1), Julie (2e) og Nicole (g4). 

Midtbane (central):                 Aliya (2d), Anna L. (3m), Karla (g8) og Maja (g11)      

Kant/angreb:                             Alma (2d), Caren (g8), Elisa (2i), Laura (2n)

Ekstra imponerende er indsatsen set i lyset af, at GHG stillede op uden spillere med målvogtererfaring. Men Karla, Maja og Laura skiftedes til at agere målvogter turneringen igennem.

 

Pigerne repræsenterede den marineblå GHG-trøje på fornemmeste vis såvel på- såvel som uden for banen!