EU rykker ind på GHG

GHG summede af diskussioner om lovforslag fra EU-kommissionen, forskellige EU-lande og lobbyvirksomheder, mens journalister havde travlt med at dække de forskellige vinkler og meninger. Rammerne va EU rollespil, som fem 3.g-klasser med samfundsfag på A-niveau deltager i under overskriften ‘Europe at Work’. Rollespillet er et innovativt bud på undervisning, hvor eleverne konkurrerer om indflydelse på et konkret lovgivningsforslag, alt imens spillet dirigerer dem rundt på skolen og styrer dramaturgien.   
 

Dagen var en stor succes. Eleverne engagerede sig levende i deres roller, og i hvordan man bedst plejer sine interesser og diskuterer sig frem til at få sine beslutninger igennem. Derudover var de fleste mødt op i jakkesæt for at få den helt rigtige EU-feeling. 

GHG fodboldpiger i finalen

Fjorten seje GHG-fodboldpiger mødte onsdag morgen (d. 5/10-2022) kl. 08:10 op i Valby Idrætspark for at dyste mod de øvrige gymnasier i Københavnsområdet i den årlige “Gymnasieskolernes Fodboldturnering for piger 2022”.

Holdet fra Svanemøllevej i Hellerup var kommet i pulje med henholdsvis Rysensteen Gymnasium, N. Zahles Gymnasieskole, Det Frie Gymnasium og Københavns Åbne Gymnasium (KG).

De marineblå Hellerup-piger spillede en stort set fejlfri indledende pulje. Med flotte tekniske detaljer samt rolig og klog boldomgang, angreb GHG-spillerne gang på gang modstandernes mål. Det resulterede i følgende fire sejre i den indledende pulje:

GHG – Rysensteen                   1-0

GHG – Zahles                            1-0

GHG – Det Fri                            3-0

GHG –  KG                                   1-0

Med en målscore på 6-0 og 12 point ud af lige så mange mulige sikrede GHG-holdet sig således en suveræn førsteplads i puljen og direkte videre avancement mod semifinalen hvor nr. 2 i gruppe 1 ventede. Næste hindring på vejen var Falkonergårdens Gymnasium. Men lige som med Hellerup-holdets tidligere modstandere skulle det vise sig, at heller ikke Falkonergårdens piger kunne score mod de marineblå. Derimod fik GHG-eleverne scoret en enkelt gang, og adgangsbilletten til finalen var således i hus.

I denne ventede det suveræne tophold fra gruppe 1; Gefions Gymnasium. I finalen stod det hurtigt klart at GHG-pigerne var oppe mod en yderst kompetent modstander. Men pigerne fra Svanemøllevej kæmpede forbilledligt og sikrede sig 0-0 i ordinær spilletid. I den forlængede spilletid, satte Gefion-holdet sig med to hurtige scoringer på kampen. Alligevel lykkedes det for de marineblå at reducere i sidste minut til finalekampens resultat; et 1-2 nederlag til Gefion. En ærgerlig afslutning på en ellers helt igennem fantastisk præstation af alle fjorten piger.  

Med fra GHG var:            

Forsvar:                                      Amalie G. (2f), Amalie S. (g7), Anna A. (2e), Eva (g1), Julie (2e) og Nicole (g4). 

Midtbane (central):                 Aliya (2d), Anna L. (3m), Karla (g8) og Maja (g11)      

Kant/angreb:                             Alma (2d), Caren (g8), Elisa (2i), Laura (2n)

Ekstra imponerende er indsatsen set i lyset af, at GHG stillede op uden spillere med målvogtererfaring. Men Karla, Maja og Laura skiftedes til at agere målvogter turneringen igennem.

 

Pigerne repræsenterede den marineblå GHG-trøje på fornemmeste vis såvel på- såvel som uden for banen!