Velkommen til et nyt skoleår

Så er vi tilbage i arbejdstøjet på Gammel Hellerup Gymnasium og glæder os til st sige velkommen til ca. 350 nye 1.g’ere og velkommen tilbage til vores 2. og 3. g’ere.

De nye 1. g’ere har første skoledag den 9. august 2022 kl. 9 og skal møde i skolens sal

2. og 3.g’erne skal møde torsdag den 10. august og kan finde deres skema i Lectio. 

 

 

Huebegivenhed

Mandag den 20. juni, tirsdag den 21. og onsdag den 22. juni udklækkes alle vores dejlige studenter på GHG. Pårørende er velkomne til at komme på skolen og være med til at fejre deres studenter.

Af hensyn til dem, der stadig er til eksamen, er det ikke tilladt for pårørende at komme ind på gangen, i lokalet eller opholde sig i gården.

Vi pynter festligt op og pårørende kan modtage den nye student og overrække huen på GHG’s sportsplads.  Her kan man fejre studenterne, nyde et glas, tage billeder osv. I tilfælde af regn vil der blive dækket op i kantinen, hvor pårørende vil kunne fejre studenterne.

 

Translokation

Vi glæder os til at fejre studentereksamen sammen med vores studenter og overrække det endelige studentereksamensbevis med tak for tre gode år.
 
Translokationen vil blive afholdt af tre omgange af hhv. rektor Bjarne Edelskov i skolens hal og vicerektor Janni la Cour i skolens sal.
 
Programmet er:
Kl. 9.00
3.w og 3.k i hallen
3.x og 3.y i salen
Kl. 10.00
3.i og 3.u i hallen
3.z og 3.n i salen
Kl. 11.00
3.f og 3.d i hallen
3.e og 3.m i salen
 
Da vi har mange klasser, som holder translokation på denne dag, er det desværre ikke muligt at opholde sig på skolen før og efter translokationen.
 
Billetter
Hver student er velkommen til at invitere op til tre pårørende med. Pårørende skal medbringe billetter, som udleveres til studenten i skolens bogdepot, når alle bøger er afleveret.
Der er reserveret faste pladser til hver students pårørende, og studentens navn vil stå på de stole, hvor de pårørende skal sidde.
 
På glædeligt gensyn