UNESCO-eftermiddag

I går mødtes alle GHG’s Unesco klasser til en hyggelig eftermiddag med fokus på fællesskab mellem klasserne og selvfølgelig FN’s 17. verdensmål, der er omdrejningspunktets for klassernes faglige fokus. 

Eftermiddagen startede med et orienteringsløb, hvor eleverne på forskellige måder kom rundt i den 17. verdensmål. Løbet var arrangeret af en gruppe elever med repræsentanter fra alle klasser. Efter løbet var der forfriskninger og fælles hygge i gården.

GHG som UNESCO-SKOLE

Gammel Hellerup Gymnasium har de sidste mange år været en af de 35 UNESCO-skole i Danmark

På UNESCO-studieretningen er målet, at eleverne gennem deres 3-årige gymnasieforløb arbejder med et internationalt udsyn, hvor verdensorganisationens UNESCOs globale værdier bliver den dannelsesplatform, som der arbejdes ud fra: “Hovedformålet for UNESCO er at bidrage til fred og sikkerhed ved at fremme nationers samarbejde gennem uddannelse, videnskab og kultur og styrke en grundlæggende respekt for retfærdighed, menneskerettigheder og fundamentale frihedsrettigheder for jordens folk uafhængig af race, køn, sprog og religion” (se: www.unesco-asp.dk).

Digital Balance

I dag har GHG’s 1.g klasser haft besøg af makkerparret Carsten og Michael, der leverer et indlevende og dramatiseret oplæg om at skabe digital balance i unges liv. Uden løftede pegefingre fortæller de om de konsekvenser et overforbrug af sociale og digitale medier kan have – et overforbrug de fleste unge og mange andre står overfor i dag. Hvorfor er det så dårligt? Hvorfor falder vi ofte i de  digitale fælder, og hvordan kan vi arbejde med at få nye vaner.

Pointerne blev underbygget af små iscenesættelse og undersøgelser blandt eleverne, der fungerede godt og gav stof til eftertanke.

Oplægsholderne

Carsten A. Thomsen. Uddannet i pædagogik, ledelse samt kandidat i pædagogisk antropologi ved Aarhus Universitet (2011).

​Michael F. Sand. Uddannet skuespiller fra skuespillerskolen ved Århus teater (1998). 

 

‘Antropocæne Dage’ på GHG

I går var der ‘Antropocæne Dage’ på GHG.  Dagen startede med to inspirationsoplæg. Først af Esther Kjeldahl, som er klimaaktivist og forfatter til “Vi er sammen om at mærke det” (2020) og bagefter forfatter Peder Frederik Jensen, som bl.a. har skrevet romanen “Det Danmark du kender” (også 2020).

Derefter var alle klasserne til forskellige workshops med deres lærere, hvor de på forskellige måder reflekterede over menneskets påvirkning på jorden.

Dagene er en del af et større projekt, der hedder “Dannelse i en ny nordiske virkelighed”. “Antropocæn” betyder “Menneskets nye tid” og betegner den epoke, vi og Jorden nu er indtrådt i. En epoke, hvor menneskelig aktivitet på afgørende vis ændrer og dominerer klodens ellers naturlige processer og dynamikker. Antropocæne Dage handler om, hvordan vi så kan forholde os til det.