Måned: oktober 2021

Mens vi på Gammel Hellerup Gymnasium og på alle andre skoler i Danmark jubler over at være tilbage i en hverdag, der er stort set normal, ser specialestuderende Johan Mellerup og 2.w på GHG tilbage på en Corona-tid, hvor virtuel undervisning blev hverdag.  2.w var  sammen med 2.m på GHG to ud af ti klasser, der udgjorde empirien i Johans speciale om forskellen på det faglige udbytte ved hhv. virtuel og fysisk undervisning.

I november bliver der afleveret et yderst relevant speciale på Københavns Universitet.

Johan Mellerup er specialestuderende i biologi og underviste før sommerferien ti forskellige gymnasieklasser i to sammenhængende biologimoduler. Nogle klasser blev undervist virtuelt, mens andre blev undervist fysisk.

En vurdering af læring

I de to moduler skulle eleverne bestemme forureningsgraden i en sø ud fra artsbestemmelser og lave en afsluttende rapport.

I de klasser, der blev undervist fysisk, blev eleverne instrueret af læreren ved fysisk undervisning og fulgtes med deres lærer ud til en sø, hvor de brugte indsamlingsgrej fra skolerne til at indsamle og artsbestemme. De klasser der blev undervist virtuelt, skulle selv bestemme, hvilken sø de ville undersøge og medbringe eget indsamlingsgrej. De kunne til hver en tid både ringe og skrive til deres undervisere under det eksperimentelle arbejde.

I Johans evaluering af undervisningsforløbene talte han bl.a. i hvor høj grad eleverne havde kontaktet læreren eller på anden måde deltaget aktivt i undervisningen. Derudover svarede eleverne på en række spørgsmål om undervisningen, som de skulle erklære sig ’meget enig’ ’enig’ ’hverken eller’ ’uenig’ eller ’meget uenig’ i.

Sidst blev elevrapporter vurderet ud fra fire læringsmål, der bl.a. rettede sig mod forståelsen af metoden og elevernes faglige og teoretiske udbytte.

 Oplevelsen af læring

 En stor forskel på de to undervisningsformer var, at eleverne i den fysiske undervisning stillede markant flere spørgsmål og havde meget mere kontakt til læreren i forhold til den virtuelle undervisning. ”En fordel ved den større kontakt er, at læreren bedre kan holde styr på elevernes forståelse af stoffet, vurdere om de får det tilsigtede ud af undervisningen. Det kan formindske risikoen for at eleverne bliver ’tabt’ i undervisningen,” vurderer Johan.

”Det kan være meget svært at fornemme, om eleverne er med og har forstået undervisningen og opgaverne under den virtuelle undervisning. Der bliver sagt meget mindre ,og ofte kan man ikke engang aflæse elevernes ansigter, fordi de enten har slukket for deres kameraer eller ansigterne ikke bliver vist, når man fremviser slides eller film,” uddyber han.  

Den virtuelle undervisning var dog ikke entydigt dårligere end den fysiske, når eleverne selv skulle vurdere oplevelsen. Eksempelvis vurderede de to grupper at det faglige udbytte var ca. ens, det samme galt i forhold til vurderingen af det faglige niveau, og hvor meget de havde behov for hjælp undervejs. Her var oven i købet et lille udsving, da de elever der blev undervist virtuelt vurderede de havde mindre brug for hjælp end dem, der var blevet undervist fysisk. Således udviste denne gruppe altså en lidt større faglig selvstændighed. Overordnet set var der dog en signifikant større gruppe af de elever, der var blevet undervist fysisk, der erklærede sig ’Meget enig’ i at ’undervisningen havde fungeret godt.

Det konkrete faglige udbytte

Den helt interessante konklusion viste sig dog i de afleverede elevrapporter. Her var det helt tydeligt, at det faglige udbytte var markant større ved den fysiske undervisning end ved den virtuelle undervisning. I flere tilfælde havde de elever, der havde modtaget fysisk undervisning, fået et mere end 100 procent større fagligt udbytte end de elever, der var blevet undervist virtuelt.

”Det er jo interessant, både i forhold til at eleverne havde vurderet udbyttet ca. ens, mens det reelt set var meget forskelligt. Det kan bl.a. være med til at nuancere vurderingen af, hvor stort et faglige efterslæb, der er tale om efter Corona-perioden,” fortæller Johan.

”Så er det også interessant i forhold til faglige diskussioner om, hvorvidt virtuel undervisning i nogle tilfælde kan og skal erstatte fysisk undervisning. Der er jo kæmpe summer at spare, hvis man omlagde fysisk undervisning til virtuel, og i nogle tilfælde ville læreren nærmest kunne spares væk.” Der er dog i Johans konklusioner meget, der tyder på, at en hel del går tabt i den virtuelle undervisning. ”Det kan jeg jo godt være tilfreds med som forhåbentlig kommende gymnasielærer,” smiler Johan inden vi afslutter interviewet, der i dagens anledning blev afholdt virtuelt.

2.w er ikke i tvivl

2.w var en af de klasser, der modtog den virtuelle undervisning. Efterfølgende har de sammen med deres lærer lavet forsøget igen med fysisk undervisning for at opleve forskellen. Da jeg besøgte klassen var der ingen tvivl om, hvilken undervisningsform, der fungerede bedst for 2.w:

”Det var meget svært at koncentrere sig derhjemme foran skærmen,” fortæller Ida-Marie. ”Det var virkelig hårdt at alt skulle foregå på en skærm, at tage noter, samtidig med at lytte til læreren, og så var hele indsamlingsdelen også meget nemmere, da der var en lærer med.”

”Så var det også meget nemmere at stille spørgsmål,” supplerer Laura. ”I den virtuelle undervisning føler man, man skal afbryde hele undervisningen, hvis der er noget man ikke forstår og at man forstyrrer de andre fra klassen.” Hun fortæller også, at det var en meget større barriere at skulle ringe læreren op ude fra søen, mens det var meget nemmere at få stillet spørgsmål, da han var med.”

Sebastian fra klassen fortæller, at det gav meget mere entusiasme omkring at få løst opgaven, når man var uden ved søen sammen som klasse, og Karen fortæller i forlængelse af det, at hun faktisk ikke kunne overskue at komme i gang med at løse opgaven på egen hånd, mens det ikke var noget problem, da undervisningen var fysisk.

”Det hele flyder sammen, da vi havde virtuel undervisning.” Fortæller Mali. ”Det blev meget svært at skelne mellem fritid og skole, og derfor var det vildt svært at koncentrere sig. Det er meget nemmere, når man kommer ned i et fysisk klasselokale på skolen.”

Til spørgsmålet om, der ikke var noget ved den virtuelle undervisning, der var bedre. Var det eneste eleverne kunne komme i tanke om, at pauserne var lidt længere, og så var der gratis mad hjemme i deres eget køkken.

 

 

Det var nogle af de helt store navne inden for dansk litteratur, der var til Litteraturens Dag på Gammel Hellerup Gymnasium. En dag der har til formål at inspirere unge til at læse mere litteratur. Noget der kan være stort behov for i en tid, hvor korte nyheder og tekster på skærmen udgør en større og større del af den måde, vi læser på.

Det var lyttende og engagerede 2.g’ere der hørte med da forfattere Amalie Langballe og efterfølgende Leonora Christina Skov holdte oplæg om deres anmelderroste bøger. Eleverne havde på forhånd læst uddrag af forfatterskaberne og hørt eller læst interview med forfatterne.

Amalie Langballe

Amalie Langballe fortalte om sit forfatterskab, der bl.a. startede med en kronik i Information om en metoo-hændelse hun havde oplevet, før der rigtig var noget der hed metoo. Herefter blev en del forlag interesserede i hende, og hun fik en bogkontrakt, der udmøntede sig i hendes anmelderroste debutroman ’forsvindingsnumre’. Gennem oplæsning fra bogen og fortællinger om de tanker der lå bag folde hun både temaerne og skriveprocessen ud for eleverne. En proces, der for hende hverken er terapeutisk eller medrivende, men svær og ensom. Bogens store tema er morens død og hovedpersonens sorg.

Efter oplægget fortalte Amalie, at hun ikke har holdt så mange oplæg for helt unge: ”De gange jeg har gjort det, håber jeg altid, der ikke er en, der lige har mistet en af sine forældre eller har en forældre der er meget syg,” fortæller hun. ”Der er noget uforsonligt over den måde, jeg beskriver sorgen på, og bogen udtrykker, at det er hårdt at sørge. Der er bl.a. en passage i bogen, som beskriver en meget hård situation omkring tabet af moren. Det er ikke altid, jeg vælger at læse den op. Både fordi det kan påvirke mig selv følelsesmæssigt, men også fordi, jeg kan være bange for at det bliver for hårdt for en af tilhørende, hvis de selv har mistet.”

Selvom litteraturen altid har været en betydningsfuld faktor i Amalies liv, mener hun ikke, man skal være så bekymret for, om unge i dag læser litteratur. Jeg tror, at dem der virkelig kan bruge litteraturen, nok skal finde frem til den. Og så mener jeg faktisk ikke litteratur nødvendigvis er en ophøjet genrer. Hvis du virkelig har et stort engagement i en eksempelvis ’Sex and the city’ eller andre serier, tror jeg, du kan få nogle af de samme oplevelser. Nu spiller jeg ikke selv computer, men det har jeg en veninde der gør, og jeg kan høre at nogle af de oplevelser hun får ud af de universer, kan sammenlignes med litterære oplevelser,” forklarer hun.

Leonora Christina Skov

Andet forfatteroplæg var af Leonora Christina Skov. Hun indtog scenen med sine sorte krøller og en smilende sødme og entusiasme, der fængede både elever og lærere. Hun fortalte med stor ærlighed og humor om den opvækst og relation til forældrene, der leverede meget af materialet til hendes bestseller roman Den, der lever stille, som bl.a. skaffede hende litteraturprisen ’De gyldne Laurbær’ og solgte omkring 125.000 eksemplarer. Hun fortalte også om en af bogens andre temaer: at være lesbisk og springe ud. Temaer, der fortsætter i hendes nyeste bog Hvis vi ikke taler om det, der også har et markant metoo-tema. Efter oplægget var der mange nysgerrige spørgsmål fra eleverne, som Leonora Christina svarede åbent og ærligt på. Det er sjældent, at eleverne ligefrem er ærgerlige, når de skal til frokostpause, men forfatteren havde i den grad engageret eleverne, så der var utilfredse ytringer, da der måtte lukkes ned for flere spørgsmål, da tiden var gået.

Debat om ytringsfrihed

Dagens sidste indslag var en samtale mellem forfatter Niels Frank og forfatter og debattør Marianne Stidsen. De gennemgik den censurering der har fundet sted af litteratur gennem historien og belyste bl.a., hvordan homoseksualitet ind til for nylig var kontroversielt at beskrive i litteraturen. Et område som Niels Frank bl.a. berører i sit forfatterskab. Samtidig belyste de en bevægelse i litteraturen, hvor det helt private gennem de sidste 10 år er blevet mere og mere fremtræden i eksempelvis gennem autofiktion i en endnu større frisættelse af hvad litteratur kan handle om. På den baggrund satte de spørgsmålstegn ved, om der i dag er ved at finde en ny form for censurering sted, når det for eksempelvis menes, at en ’hvid mand’ ikke kan anmelde eller udtale sig om et værk af en forfatter med minoritetsbaggrund. Blandt de to forfattere var der enighed om, at man skal passe på, at meget af den ytringsfrihed der er kæmpet for gennem historien ikke igen begrænses.

Baggrund for Litteraturens Dag

Litteraturens Dag er arrangeret i forbindelse med en særlig indsats på at få unge til at læse mere litteratur ‘GHG LÆSER’. Formålet er bl.a. at træne de unge i fordybelse ved at inspirere dem til at læse mere litteratur. Fordybelse er ikke noget vi bare kan mere, det skal trænes, efterhånden som vi vænnes mere og mere til at læse kortere og hurtige formater. At læse en bog eller bare en avis med længere, nuancerede artikler er efterhåndende en stor udfordring for mange.