Velkommen til et nyt skoleår

Vi håber alle har haft en dejlig sommer. 

Vi glæder os til at gense de kommende 2. og 3.g’ere og sige velkommen til mere end 300 nye 1.g’ere.

1.g skal møde den 10. august kl. 9, og 2. og 3.g skal møde til almindelig undervisning den 11. august. Se jeres skema i Lectio.

Kontoret åbner torsdag den 5. august, kl. 8.

 

 

 

 

Tak for en god translokation

Vi vil gerne sige tak til alle, der deltog i translokation for vores studenter fredag den 25. juni.

I Corona-venlig stil blev der afholdt seks translokationer med to klasser pr. fejring i både skolens hal og festsal. Både rektor Bjarne Edelskov, og vicerektor Janni la Cour stod for translokationerne, der var både rørende og festlige. 

Både ledelse og lærere er stolte over at sende mere end 300 studenter videre ud i verden.

Nyd friheden, pas godt på jer selv og hinanden og held og lykke. 

GHG’ere vindere af ‘Dyrk sproget’

Stort tillykke til Naomi, Anastasia, Mie, Amalie og Isabella fra 2.i, der i tysk har vundet den internationale sprogkonkurrence dyrk sproget.

 De blev i tysktimen overrasket af Søren Nørrelund Madsen fra NCFF, der havde hoodies og gavekort med til vinderne samt muleposer med til resten af tyskholdet. Pigerne havde lavet en film på tysk, der henvendte sig til to udvekslingsstuderende fra Tyskland. Juryen bestående af to tysklærere og en lektor fra tyskstudiet på universitetet havde følgende rosende ord om deres vinderfilm:

Videoen er dette års vinder, fordi den er autentisk formidling af dansk kultur med en klar målgruppe. Videoen henvender sig tydeligt til Theo og Flora og giver et fint indblik i forskellige kulturelle emner, der kan forklare, hvorfor Danmark ofte kaldes det lykkeligste land.
Det fungerer godt, at der undervejs skrives punkter på en tavle, og det er en rigtig fin detalje, at der bruges tysk underlægningsmusik i videoen. Sproget er flydende og forståeligt. Vi ser nogle unge, der er modige og tør kaste sig ud i spontan sprogproduktion – og har det sjovt med det!

 

 

Studenter og translokation

STUDENTER

21., 22. og 23. juni afholdes de sidste eksamener og GHG’s 3.g’ere bliver studenter. Af hensyn til dem, der stadig er til eksamen, er det ikke tilladt for pårørende at komme ind på gangen eller i lokalet. Hver student må have op til fem pårørende med på skolen og pårørende kan modtage den nye student og overække huen i gården, hvor man også kan fejre studenterne og nyde et glas. I tilfælde af regn vil der blive dækket op i festsalen, hvor pårørende vil kunne fejre studenterne.

TRANSLOKATION

Vi glæder os til at fejre alle nye studenter på GHG fredag den 25. juni 2021 til skolens translokation.

Hver student får tre gæstebilletter til translokationen, som udleveres i forbindelse med aflevering af bøger i bogkælderen.

Translokationerne afholdes med to klasser ad gangen. Er der andre, der gerne vil følge begivenheden er det muligt at se den live på YouTube.
Link kommer senere.

Hal:
09.00: 3.x og 3.y
10.00: 3.f og 3.i
11.00: 3.w og 3.z
Link til streaming https://youtu.be/gJmxXmyZuTE
 
Sal
09.00: 3.a og 3.e
10.00: 3.k og 3.n
11.00: 3.m og 3.u
Link til streaming
 

Sidste skoledag

Onsdag var der sidste skoledag for alle GHG’s 3.g’ere. Humøret var højt og alle klasser konkurrerede i hver deres farver mod de andre klasser i tre discipliner: Høvdingebold, Corona-stafet og GHG-quiz. Bagefter var der en nervepirrende finale i GHG-ligaen mellem 3.e og 3.f Kampen endte uafgjort, men efter en straffesparkskonkurrence kunne 3.e kalde sig vindere af GHG-Ligaen 2021. Det hele blev sluttet af i gården, med burgere fra grill, kolde fadøl og høj sol.