Translokation 2020

Årets translokation på Gammel Hellerup Gymnasium finder sted den 26. juni 2020.

Som følge af regeringens retningslinjer vil translokationen blive fejret klassevis, og hver student må inviterer op til tre pårørende med til begivenheden.

Halvdelen af translokationerne foregår i skolens hal for klasserne: 3.k, 3.y, 3.u, 3.w, 3.f og 3.x og afholdes af rektor Bjarne Edelskov.

Den anden halvdel af translokationerne holdes i skolens sal for klasserne: 3.z, 3.n, 3.m, 3.e, 3.h og 3.a og afholdes af vicerektor Janni la Cour.

Efter hver enkelt translokation går de pågældende klasser ud i studentervognene.

På Lectio og mail har elever og forældre modtaget invitationer til begivenheden og information om på hvilket tidspunkt den enkelte klasse skal møde op samt hvilke ind- og udgange, de skal benytte.

Retningslinjerne i forhold til Corona vil blive overholdt, og det er vigtigt at alle bruger de anførte ind- og udgange. Der vil blive sprittet af mellem hver translokation. 

Translokationerne vil blive filmet og vist på GHG’s YouTube kanaler. På Lectio og her på hjemmesiden vil man op til begivenheden kunne finde et link til kanalerne. 

 

 

 

 

 

Huebegivenhed 2020

Ifølge Undervisningsministeriet finder huebegivenheden først sted tidligst mandag d. 22. juni. På GHG har vi lagt os fast på en plan om, at eleven får overrakt en kuvert med eksamensresultatet efter en tildelt tid, som allerede nu fremgår af elevens skema i Lectio.

Her vil det være muligt at sætte den velfortjente hue på studenten på skolen. Da vi har rigtig mange studenter, som alle bliver færdige på én og samme dag, vil man have mulighed for gratulere jeres student på skolen.

Vi må anmode om, at man bliver kort tid på skolen – ca 5-7 min pr. elev – begrænser antallet af familiemedlemmer, hvorefter I bedes fejre studenten hjemme. På den måde vurderer vi, at alle får en fin huebegivenhed på skolen i forsvarlige rammer.

SRP eksamen

I uge 24 og 25 afholdes der mundtlige SRP eksamener for alle 3.g’ere. 

Gymnasierne har fået klare retningslinjer fra Ministeriet om, at eleven ikke er student efter SRP eksamen. Man må således ikke sætte huen på hovedet, da de skriftlige eksamensresultater ikke er kommet i hus.

Vi er med på, at det kan virke underligt for de elever, som véd at de er bestået uanset de resultatet af de skriftlige eksamensresultater, men det er desværre rammerne i dette særlige coronaår.

Vi må derfor venligst bede forældre og pårørende om ikke at møde fysisk op skolen, når jeres elev har været til SRP eksamen.