Regler for foto og video på GHG

Billeder og video på skolen

Vi bruger indimellem billeder og film for at vise omverdenen og hinanden livet og dagligdagen på GHG. Udvalgte ansatte, udvalgte elever og indimellem eksterne samarbejdspartnere tager nogle gange billeder og laver video af visse skoleaktiviteter i løbet af skoleåret. Det kan eksempelvis være af 

  • en undervisningssituation
  • Idrætsdagen
  • Gallafesten
  • en morgensamling
  • Translokationen

Vi tager naturligvis altid billeder og laver video med respekt for de afbildede eller medvirkende elever.

Se dig selv
Vi bruger materialet her på vores hjemmeside www.ghg.dk, i trykt materiale som vores GHGhæfte eller plakater og på vores sociale medier. Vores elever og lærere plejer at synes, det er sjovt at se sig selv som del af Gammel Hellerup Gymnasium. 

Ønsker du ikke at blive fotograferet
Ønsker du ikke at optræde eksternt på portrætbilleder/som portræt i en video, hvor formålet er at afbilde en eller flere bestemte personer som billedets eller videoens direkte fokus, skal du udfylde og underskrive blanketten: Foto og video på GHG_15 år som du kan downloade herunder.

Er du under 15, skal din værge (typisk dine forældre) udfylde blanketten: Foto og video på GHG_U 15 år som du kan downloade herunder.

Du skal aflevere den hos GHGs kommunikationsmedarbejder Sanne Arvin.

Du kan også altid i situationen frabede dig at få taget et portrætbillede eller være portræt i en video. Hvis du ikke har udfyldt foto-/videoblanketten og ser et portrætbillede/-video af dig fx på vores hjemmeside, kan du altid bede GHGs kommunikationsmedarbejder om at slette billedet eller videoen. (sba@ghg.dk)