OPTAGELSE PÅ GHG

Her kan du se nogle hovedpunkter, som du bør kende, hvis du vil søge om optagelse på GHG.

Senest 1. marts 2017: Du skal søge om optagelse til gymnasiet gennem optagelse.dk. Her skal du også vælge et kunstnerisk fag, der på GHG er enten er dramatik, billedkunst eller musik samt et 2. fremmedsprog, der enten er tysk, fransk eller spansk

Marts: Du får en kvitteringsskrivelse fra GHG, hvis du har søgt om optagelse hos os

Maj: Du får besked fra GHG, hvis du er blevet optaget hos os

Juni: Vi holder møde for nye elever og forældre

9.-11. august: Introduktionsforløb for nye elever

14. august - 3. november: Grundforløb

- I Grundforløbet får du en nærmere introduktion til de studieretninger, der interesserer dig mest. Her får du også mulighed for at tale nærmere med lærere og studievejledere, inden du træffer beslutning om valg af studieretning

6. november: Start på studieretningsforløb

NB. De nye karakterkrav for optagelse på gymnasiet er først gældende fra sommeren 2019

Hvis du ikke er kommet ind på Gammel Hellerup Gymnasium

Du har mulighed for at blive skrevet på venteliste til 1g, hvis du ikke er blevet optaget i første omgang. Ventelisten finder du her.

Det er under alle omstændigheder vigtigt, at du begynder på det gymnasium/den ungdomsuddannelse, du er optaget på, hvis du ønsker optagelse på GHG. Du skal være studieaktiv - det vil sige gå til prøver/eksamen, ikke have for meget fravær og aflevere dine opgaver.

Er du blevet optaget på GHG, kan du læse velkomstfolderen her

Optagelse i 2g på Gammel Hellerup Gymnasium

Hvis du vil søge om optagelse i 2g på Gammel Hellerup Gymnasium, skal vi bede dig om at udfylde ansøgningen via linket nedenfor. Et krav for optagelse i 2g er bl.a., at du har afsluttet 1g med alle obligatoriske prøver og eksamener. Der er planlagt studietur for alle 2g-klasser, og hvis du bliver optaget, vil du derfor blive bedt om at betale depositum til turen, så snart du er optaget på GHG.

Når du har udfyldt ansøgningen, vil du hurtigst muligt blive kontaktet af skolen, så vi kan aftale det videre forløb.

Link til optagelse i 2g – klik her.              

Du er naturligvis også velkommen til at kontakte skolens kontor, hvis du har spørgsmål til din ansøgning. (Kontoret har sommerferie til 5. august)