GHG-elever deltager som nævninge i mordsag

For nylig bød tyskundervisningen på en noget usædvanlig opgave. Tre tyskklasser fra GHG skulle sammen med deres lærer Otto Boserup være nævninge i en mordsag. Scenen var sat i Det Kongelige Teater og temaet var terror.

På Det Kongelige Teater sætter et nyt stykke, der udspiller sig omkring den tyske by Frankfurt, fokus på, hvor kompliceret det kan være at vurdere en terrorsag.

I Ferdinand von Schirachs stykke "Terror” hører man om Lars Koch, der var en af to jagerpiloter, der blev sat ind for at stoppe et kapret fly, der havde kurs mod Allianz Arena i München, hvor 70.000 tilskuere var til fodboldkamp. Den anklagede valgte at skyde flyet ned for at undgå, at det styrtede ned i stadionet og sendte dermed 164 mennesker i døden.

Publikum til forestillingen agerer nævninge, og deres stemme blev afgørende for pilotens skæbne og dramaets slutning.

75 GHG-elever fra tre tyskhold sad sammen med deres lærer som nævninge i sagen mod major Lars Koch, og deres opgave var at tage stilling til, om piloten skulle frikendes eller dømmes.

Lars Koch blev denne dag frikendt med stemmerne 91-54.