ETISKE RETNINGSLINJER PÅ GHG

På Gammel Hellerup Gymnasium har vi en række etiske retningslinjer, som er en central del af skolens værdier. Alle elever forventes at respektere skolens værdier og retningslinjer.

Etiske retningslinjer

1.     Vi viser respekt for skolen, da vores uddannelse er en vigtig del af vores hverdag

2.     Vi viser respekt for vores lærere og skolens øvrige ansatte, da de altid vil os det bedste

3.     Vi viser respekt for de arrangementer, vi bliver inviteret til, og det stykke arbejde der ligger bag

4.     Vi viser respekt for hinandens privatliv. Alle har ting, som ikke skal deles

5.     Vi viser respekt for hinandens værdier. Alle har deres forskelligheder

6.     Vi respekterer vores medmennesker

De etiske retningslinjer er drøftet og vedtaget af elevrådet i 2016.  De konkretiseres i de enkelte klasser styret af klasselederne.

GHG har også sammen med andre skoler og undervisningsministeriet udarbejdet et ETISK KODEKS MOD DELING AF KRÆNKENDE MATERIALE PÅ NETTET. Det etiske kodeks består af syv principper, som der arbejdes ud fra på gymnasiet.

1.     Vær tydelig om skolens værdier

2.     Tag ansvar for jeres fællesskab – også uden for skolen

3.     Tænk dig om, før du deler

4.     Vær klar, når skaden er sket

5.     Det er faktisk ulovligt

6.     Vis respekt for den enkeltes privatliv

7.     Stå fast på en lige netkultur